Annonce
Kultur

Udfordringer for nyt turismesamarbejde: Skal ny destinationschef sidde i Esbjerg eller Ribe?

Hvad er fremtiden for Ribes turistbureau, efter at Destination Vadehavskysten har flyttet hele sekretariatet til Skolegade i Esbjerg. Byens røde byguider er bekymrede. Arkivfoto:
Hos Ribes røde byguider er der bekymringer om, hvorvidt kommunens nye turismesamarbejde, Destination Vadehavskysten, vil gøre Ribes turistkontor ubemandet. Hele sekretariatet er allerede rykket til Skolegade i Esbjerg, og fremtiden kan blive afgjort på generalforsamling i april.

Ribe: Da turismen i Esbjerg Kommune var en del af Business Esbjerg stod det klart og tydeligt i foreningens vedtægter, at turismedivisionen var forankret i Ribe med turistbureau og velkomstcentre i Ribe, Fanø og Esbjerg.

Med omorganiseringen fra 1. januar 2021 af hele turismestrategien for Esbjerg og Fanø Kommuner under navnet Destination Vadehavskysten, blev vedtægterne ændret, og selv om man endnu ikke har afholdt generalforsamling i det nye destinationsselskab, ses vedtægterne dog allerede nu på hjemmesiden vadehavskysten.dk.

Her lyder det med en bred formulering, at foreningen har hjemsted i Esbjerg Kommune.

Annonce

Det skaber bekymring i Danmarks ældste by, der er flagskibet for turisme under det nye destinationsselskab.

- Et destinationskontor for turisme skal ligge i Ribe. Det gjorde det ifølge de tidligere vedtægter, og derfor bør den nye destinationschef og sekretariatet også have til huse i Ribe.

Sådan siger Etly Fønss, der er en af de populære, rødjakkede byguider i Ribe, der hver eneste sæson guider turister i tusindvis rundt med anekdoter fra byens gamle gader. Guiderne koordineres og samles omkring turistkontoret og Etly Fønss mener hun taler på mange byguiders vegne, når hun forklarer, hvordan hun er bekymret for turistkontoret i Ribe, fordi alt flyttes til Esbjerg.

Tilhørsforhold

- Borgmesteren har bestemt, at de skal have til huse i lokaler i Esbjerg, og vi er bekymrede for, at turistkontoret lukker, eller blot kommer til at stå ubemandet hen, siger Etly Fønss og henviser til, at borgmester Jesper Frost Rasmussen på vegne af Esbjerg Kommune har stillet lokaler til rådighed i Skolegade i Esbjerg, hvor sekretariatet med den nye destinationschef Hans Peter Folmann i spidsen, er flyttet ind.


Et destinationskontor for turisme skal ligge i Ribe. Det gjorde det ifølge de tidligere vedtægter, og derfor bør den nye destinationschef og sekretariatet også have til huse i Ribe.

Etly Fønss, byguide


- Hvis de kommer til at have til huse i Esbjerg, kommer vi som guider til at savne det tilhørsforhold, der i dag er mellem personale og guiderne, siger Etly Fønss, der selv vil overveje sin fremtid som guide, hvis kontoret ender med blot at blive et ubemandet velkomstcenter.

- Hvem skal vi referere til? Hvem skal vi samarbejde med, og jeg tror da godt, jeg ville kunne finde på noget andet at bruge tiden til, hvis de fjerner alt fra Ribe på den måde, som de har gjort nu, siger Etly Fønss, der nu råber vagt i gevær, fordi hun er  bekymret for, at ændringen vil komme til at gå ubemærket hen.

Annonce

Ikke min beslutning

Destinationen har i dag syv medarbejdere med Hans Peter Folmann i spidsen, og borgmester Jesper Frost Rasmussen bekræfter, at Hans Peter Folmann vil have fast arbejdssted i Skolegade.

- Det er korrekt, at vi har tilbudt lokaler, som Business Esbjerg er flyttet ud af, som en mulighed for et nyt sekretariat. Jeg ved godt, at jeg tidligere har talt rosende omkring et turistkontor i Ribe, men denne beslutning er ikke noget, jeg har trumfet igennem. I forbindelse med en ny organisering af turismeindsatsen er det en ny bestyrelse for Vadehavskysten, der har besluttet, at destinationskontoret skal være i Skolegade, siger Jesper Frost Rasmussen, der ikke ved, hvad der skal ske med lokalerne i Ribe.

Annonce

Gratis husleje

Formanden for det, der endnu ikke er en bestyrelse, men et særligt forberedelsesudvalg, der har stået for tilblivelsen af Vadehavskysten, er vært på Danhostel Ribe, Claus Pedersen.

Han forklarer, at denne beslutning blev truffet, fordi man i Skolegade sikrede sig gratis husleje, og at ingenting endnu ligger fast.

- Vi besluttede, at kontoret indtil videre skulle ligge i Esbjerg, men om det fortsætter efter generalforsamlingen 28. april, det vil tiden vise. Det må være op til ny bestyrelse at beslutte, hvorvidt placeringen skal ændres, eller den skal være permanent, siger Claus Pedersen.

Vadehavskysten

Destination Vadehavskysten er et nyt turismesamarbejde mellem Fanø og Esbjerg Kommune, og gik officielt i luften 1. januar 2021. Det skal markedsføre Vadehavskysten som en attraktiv ferie- og mødedestination, skabe udvikling og stærke samarbejder og netværk på tværs i destinationen og i Danmark.

Ribes populære turistguider kommer til at mangle et tilholdssted, hvis Ribe Turistbureau ender med at være et ubemandet velkomstcenter. Arkivfoto: Christina Morbech
Annonce
Kultur For abonnenter

Fem stjerner: Historier om bøgernes forunderlige historier

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Tønder For abonnenter

Michelle og Bo flyttede til Tønder for at få mere ro efter en turbulent tid med deres alvorligt syge datter: - Det er det bedste, vi har gjort længe

Vejen

Ungt nybyggerpar: Rødding har det hele

Varde For abonnenter

Oswald er den manglende brik: Han giver ro, tryghed og snevejr

Sydjylland For abonnenter

Speciallærer sagde stop: Elever kastede med knive, borede blyant i Lises hånd og rev hårtotter ud af hendes hovedbund

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Musiksted skal ud at vække appetitten på livemusik: - Vi skal løbe det i gang igen

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde For abonnenter

26 år gammel flyttede Nadia i eget hus - alene men med hund

Esbjerg For abonnenter

Efter et liv med tandpasta på væggene og dybe depressioner skulle Kristina vente fire måneder på hjælp: - Når jeg endelig har besluttet mig, så vil man også bare gerne have hjælpen

Haderslev

Kræn laver musik med udspring i sin diagnose: Det er som terapi for mig

Annonce