Annonce
Billund

Ansættelsesstop i resten af 2019: Alle områder rammes i Billund Kommune

Hele Billund Kommune skal hjælpe til resten af 2019 for at holde udgifterne i ro. Arkivfoto: Christer Holte
Udgiftsstoppet i Billund Kommune rammer alle afdelinger og gælder resten af 2019.

Billund Kommune: Alle områder og afdelinger i Billund Kommune har fået ordre på at holde igen med udgifterne.

Det er konsekvensen af den beslutning, som Billund Byråd tog tirsdag aften. Her blev byrådet præsenteret for et regnestykke, der viser, at kommunen formentlig kommer ud af 2019 med et forbrug på 31,2 millioner kroner mere, end man har fået tilladelse af regeringen til at bruge.

Det er få områder, som bærer en stor del af overforbruget, men den økonomiske bremse, som byrådet nu har trådt på, gælder bredt i hele kommunen, altså også på for eksempel plejehjem og børnehaver, hvor der ikke har været et overforbrug.

- Vi kan ikke i november nå at gennemføre besparelser, der har en virkning her i 2019. Det er for sent. Vores største chance er at begrænse indkøb resten af året, og det er ligegyldigt områder, for det tæller alt sammen, siger Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune.

Annonce

Straf fra staten

Landets kommuner har kun lov til at bruge et bestemt beløb på service og anlæg. Bliver dette beløb overskredet, kan kommunerne se frem til en økonomisk sanktion. Staten kigger dog ikke på kommunerne individuelt, men på kommunerne samlet set.

Billund Kommunes oprindeligt tildelte serviceramme lød på 1,2068 milliarder kroner. Budgetopfølgningen viser, at kommunen på nuværende tidspunkt forventes at bruge 31,2 millioner kroner for meget.

Foruden merforbruget på 30 millioner kroner vil det koste Billund Kommune cirka 20 millioner kroner i sanktion - hvis altså landets kommuner samlet set overskrider deres serviceudgifter.

Kun nødvendige udgifter

Helt konkret betyder det, at der er ansættelsesstop i kommunen. For alle kommunale afdelinger gælder desuden, at det kun er nødvendige indkøb, som må foretages. Der skal skelnes mellem "need to have" og "nice to have".

De forskellige områder har ellers samlet set en opsparing på godt 46 millioner kroner, som der altså ikke længere er tilladelse til at bruge løs af.

- Selvom man kunne have lyst til købe nye computere eller nyt legeredskab eller andet, skal man vente med det til januar, forklarer Ib Kristensen.

Begge beslutninger gælder resten af året.

Pessimistisk borgmester

Overforbruget kan blive dyrt, da staten straffer kommunerne med økonomiske sanktioner, hvis landets kommuner samlet set bruger mere på service, end hvad der er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Borgmesteren selv er pessimistisk, i forhold til hvor meget af overforbruget som Billund Kommune kan nå at hente i årets sidste halvanden måned.

- Det, der kan redde os fra en sanktion, er, at de andre kommuner ikke når at bruge deres serviceramme, siger Ib Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce