Annonce
Kultur

Udkantens store kunstneriske kvaliteter gør effektivt op med stereotyper fordomme

Bjarke Regn Svendsen i installationen "Hus" fra 1978. Fragmenterne er en minutiøs gengivelse af, hvordan mursten ser ud i hovedgadens ældre huse i Tistrup.
Udstillingen "UDKANT" i Janus Vestjyllands Kunstmuseum gør effektivt og med stort talent op med stereotyper og ubegrundede fordomme.

"UDKANT" hedder udstillingen, der netop er åbnet på Janus Vestjyllands Kunstmuseum, og den kan ses frem til den 4. februar 2020.

Med udstillingens titel er temaet angivet helt præcist. Missionen er gennem kunstnernes øjne at vise noget helt andet, end de stereotyper som for eksempel "den rådne banan", der høres i debatten. Udstillingen skal vise de mange kvaliteter, som egnene uden for de større byer rummer, siger museets leder Anne Grethe Sværke. For områderne væk fra de større byer har meget andet at byde på end faldefærdige huse, bilvrag, store bastardhunde, tomme butikker og nedlagte skoler.

Anledningen til "UDKANT" er egentlig, at maleren Bjarke Regn Svendsen netop er fyldt 70 år. Han har boet i Tistrup næsten hele sit liv og var i sin tid en af drivkræfterne til at starte det, der blev til Janus Vestjyllands Kunstmuseum. Huset er i sig selv en kraftfuldt rungende replik i udkants-debatten, for der kan da vist ikke være kunst endsige kvalitetskunst så langt mod vest. Den aktuelle udstilling demonstrerer lige det modsatte.

Annonce

Udstillingen

Udstillingen "UDKANT" kan ses på Janus Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup, Lærkevej 25, Tistrup, indtil tirsdag den 4. februar 2020. Åbningstid tirsdag til søndag kl. 13.00 til 16.00.

Med udstillingen sættes fokus på såkaldte udkant af Danmark ved at gøre op med fordomme og vise alle de mange nuancer, som udkanten også byder på. Fra afstand og uhygge til skønhed og nærvær.

En række samtidskunstnere deltager: Rasmus Bjørn, Astrid Kruse Jensen, Karen Havskov Jensen, Ulrik Møller, Allan Otte, Thorbjørn Brunander Sund, Bjarke Regn Svendsen, Dan Thuesen og Thomas Wolsing.

Derudover inddrages afdøde danske kunstnere, der har arbejdet med dette tema, som blandt andre Erik Raadal, Jeppe Madsen-Ohlsen og Svend Engelund.

Udkanten set med kunstnernes øjne

Egentligt var det meningen, at man ville fejre Bjarke Regn Svendsen med en traditionel retrospektiv soloudstilling. Men formenligt affødt af hans uberettigede beskedenhed opstod ideen om at invitere mange andre kunstnere til at være med og skildre Udkantsdanmark, set gennem en kunstners visir. Det er lykkedes rigtig godt, og Sværke og Svendsen var hermed ikke løbet tom for gode ideer, for de har udvalgt en række danske landskabsmalere fra dengang udkants-begrebet ikke var opfundet endnu. Mange af dem boede ude omkring i landet, og mange af dem opsøgte ligefrem nationens hjørner. Tænk bare på Skagens-malerne, der tilbagelagde en døgnlang rejse fra hovedstaden for at komme til Danmarks nordligste og dengang meget øde beliggende by.

Deres værker med fiskere og Skagens natur hører til nationalklenodier i dag. Nævnes bør også "Fynboerne", der var en gruppe malere, elever af Kristian Zartmann (1843 til 1917), der på Fyn dyrkede og hyldede landboliv og det milde fynske landskab i smuk romantik. Men allerede dengang var der opblæste skikkelser, der foretrak hovedstadens forfinede kunstliv frem for "Bondemalerne", som Fynboerne hånligt blev kaldt i naturligvis Politiken, der også dengang var et ensidigt hovedstadsorgan uden cifrene fra 180 til 360 på den mentale kompasrose.

Detaljer fra Tistrup

Udstillingen er virkelig veldisponeret med nutidige og gamle værker i relevant og harmonisk forening, ligesom der er blevet plads til fantasifulde og originale installationer.

Bjarke Regn Svendsens værker fylder naturligvis en del på udstillingen, og heldigvis så meget, at der er et nogenlunde dækkende retrospektivt look som helhedsindtryk. Kendere vil glæde sig over værker helt tilbage fra 1978 med "Lis' is og pølsebar" som et af hovedværkerne. Det er som de fleste af hans værker et Tistrup-motiv. Den meget enkle butik lå lige over for den ejendom, hvor Bjarke Regn Svendsen boede også den gang. Man ser døren, som han spejler sig i på den anden side af gaden.

Han er berømt for at male detaljer fra husene i Tistrup, sålbænke, vinduer, gavle eller nedløbsrør. Og her bliver man heller ikke skuffet på udstillingen, der fra nyere tid også viser værker fra suiten "Tistrup revisited".

Og så har han fundet installationen "Hus" fra 1978 frem. Den blev lavet til en udstilling i København. Det er en konstruktion på størrelse med et drivhus, men det er helt gennemsigtigt, hvor der kun er få små fragmenter af malede mur-dele på siderne. Detaljeringsgraden er som ofte hos Svendsen nærmest fotografisk. Sådan ser de røde sten simpelthen ud på de gamle huse Tistrups hovedgade.

Og velgennemtænkt har man også fundet plads til en af de gamle Tistrup-malere, nemlig Niels Holbak (1884 til 1954). Han har malet utallige landskabsbilleder fra egnen. Og udstillingen viser et par stykker med blandt andet et vue ind over byen set fra nord og et hede-motiv fra Assenbæk.

"Spildt mælk" kalder thyboen Thomas Wolsing værket, der forestiller et nedlagt mejeri. Det er formet rundt om en stor mælkekarton, som museumsleder Anne Grethe Sværke står ved.

Uhygge og romantik

Blandt de nulevende malere ses Dan Thuesen fra Højer med blandt andet værket "Landskab med pumpestation". Om nogen er han i stand til at gengive marskens flade landskaber med høj himmel og næsten endeløs horisont. Ejendomspriserne fortæller, at Højer og omegn er et af de billigste områder i Danmark. Og dermed ikke så attrået. Ikke desto mindre bor der i Højer og nærmeste omegn mindst en snes malere, skulptører og keramikere, der gør marsk-hovedstaden til et kunst-mekka.

En sønderjyde mere har takket ja til invitationen til "UDKANT", nemlig Rasmus Bjørn fra Vojens. Han bor inden for tydelig høreafstand fra Flyvestation Skrydstrup, men det forstyrrer ikke hans intellektuelle tankevirksomhed. Han har tre malerier med, der alle viser hans helt egen opfattelse af uhygge og romantik i samme motiv, hvor menneskene er meget små i den store natur. Gådefuldt efterlader hans malerier spørgsmålet, om det vi ser er en afsluttet scene, eller om der i virkeligheden er en ny og formentlig uhyggelig oplevelse på vej ud af lærredet om få sekunder.

Et af udstillingens skarpeste værker brager ind i besøgerens øjne i den første sal. Det er et stort maleri af akademiuddannede Allan Otte, der i denne sammenhæng bor kunstpolitisk ukorrekt i København, men har etniciteten i orden med Himmerland som herkomst. Han har med overvældende talent flyttet et motiv fra hjemegnen over på lærred med den noget komplicerede titel "God Damn the Sun, God Damn the Light it Shines and this World it Shows". Han rammer indbegrebet af et trøstesløst udkants-motiv. Et faldefærdigt hus med haven fuld af rustne landsbrugsmaskiner, dæk, tromler, en gammel bil, en væltet traktor, et væltet træ, ja sågar en væltet kat, er kommet med på maleriet, der i baggrunden prydes af et ikke længere fungerende kabelløst transformatortårn.

Marsklandskab af Dan Thuesen.

Velanbragt værk

Thyboen Thomas Wolsing har fået en skøn/skør ide. Han har designet en række motiver, som han så har fået kvinder til at sy som korsstingsbroderi. Det hele absolut figurativt, man kan se den nedbrændte mølle og resterne af en købmandsgård i Hundborg. På piedestaler står nogle konstruktioner af modelhuse, hvor gavlene er revet af og giver et dukkehusagtigt kig ind i husenes triste interiør. Hans vilde fantasi manifesterer sig også i værket "Spildt mælk", hvor en gengivelse af et nedlagt mejeri er formet rundt om en kingsize mælkekarton. Det duer.

I samme rum kan man finde ro og variation ved et par malerier af L.A. Ring (1854 til 1933). Han var som ung revolutionær og er berømt for sine teknisk helt suveræne malerier af arbejdere og mennesker fra de nedre sociale lag. Men han dyrkede også landskabet, og på udstillingen vises "Gård ved Skærbæk" fra en tur til Sønderjylland i 1903.

Karen Havskov Jensen fra Vemb kalder sig selv for "landbofeminist". Hun arbejder med skulptur og installationer og viser et imponerende værk "Det daglige brød", som forestiller et langt dækket bord med dug og svævende lysekroner ovenover. Hun har selv hæklet de mange kvadratmeter, som indgår i værket. På den ene side af dugen vises landboliv for 100 år siden, på den anden nutidens hverdag på landet. "Det daglige brød" knytter bogstaveligt talt et godt link mellem kunst og håndværk. Man kan også sige et mix af fin- og folkekultur. Derfor er hendes værk bare så velanbragt på udstillingen.

Allan Otte rammer med dette maleri virkeligheden, som den kan se ud i tyndt befolkede egne i Danmark. Et forladt faldefærdigt hus omgivet af skrammel og kasserede ting, traktoren er væltet, træet er væltet - selv katten er faldet om.

Centrum er her og nu

Ved ferniseringen blev talen holdt af Folketingets formand Henrik Dam Kristensen, der aldrig har skammet sig over at komme fra Vorbasse og bo i Grindsted. Her har udkanten billedligt talt sat sig på nationens næsthøjeste embede.

Til lejligheden var sammensat et ensemble af studerende fra Syddansk Musikkonservatorium med navnet The Ud Kant Ensemble. De har komponeret en "udkantsuite", der blev spillet, og som kommer til at ligge som afdæmpet lydtæppe svævende i udstillingsrummene. Gruppen ledes af docent Marc Bernstein, New Yorkeren, der har slået sig ned i fjerne Danmark, og som giver kammertonen i Tistrup. For en kosmopolit er udkanten et ukendt begreb. Centrum er her og nu, hvor du er.

Bjarke Regn Svendsen ved maleriet "Lis' is og pølsebar". Det forestiller døren ind til en meget beskeden butik. I glasset spejles en person, der bor i huset overfor. Det er Svendsen som ung.
Thomas Wolsing har designet motiverne, der siden er syet som korsstingsbroderi. Her monteret, så man får et kig ind i det faldefærdige dukkehus.
Naturalisme fra 1933 ses her i Erik Raadals "Kartoffeloptagning".
"Path to the Mountain" af Rasmus Bjørn, der har sit helt eget udtryk i blandingen af uhygge og romantik. Menneskene er små i forhold til naturen. Og måske er scenen slet ikke slut. En skæbnesvanger hændelse kan være på vej ud af lærredets baggrund.
Sønderjyske Jeppe Madsen-Ohlsen (1891 til 1948) er kendt for sine motiver fra Christiansfeld. Begravelser er et hyppigt motiv, her med titlen "Begravelse uden kaffebord".
En smadret postkasse er et typisk detalje-maleri af Bjarke Regn Svendsen.
Et skarpt beskåret hus som Bjarke Regn Svendsen ser det. Og maleriet ER sløret.
Landbofeminist Karen Havskov Jensens værk "Det daglige brød". Hun har hæklet det hele selv. En sublim kobling mellem kunst og håndværk.
"Genbo" - den nedrevne købmandsgård i Hundborg af Thomas Wolsing, der lader sine værker producere som korsstingsbroderi.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce