Annonce
Indland

Udlændinge er nøglen til dansk vækst

Palle Damborg er glad for de polske medarbejdere, som flytter til Danmark med familien. Men spanske unge og ingeniører fra fjerne lande skal være med til at sikre væksten i Danmark. Arkivfoto
DI-formand vil have spanske unge til Danmark og bedre mulighed for at hente ingeniører uden for EU - alternativt flytter produktionsvirksomhederne til udlandet.

Politikerne skal sikre virksomhederne mulighed for at hente ingeniører og andre højtuddannede uden for EU - og så skal virksomhederne have lov til selv at arbejde med at sikre nedslidte tilbagetrækning.

Det fastslår Palle Damborg, adm. direktør i Jysk Display i Viborg og formand for Fremstillingsvirksomhederne under Dansk Industri, som tegner sig for omkring 13 procent af bruttonationalproduktet. De danske virksomheder kæmper mod tyske og andre europæiske virksomheder for at sikre sig kvalificeret arbejdskraft, og dermed må Folketinget gøre det mindre bureaukratisk for virksomhederne at hente medarbejdere fra lande uden for Europa.

- Vi har prøvet at finde ingeniører og andre faggrupper i Europa. Men en polsk ingeniør i Warszawa tjener altså mere end en ingeniør i København, så de sidder godt og grundigt, hvor de sidder, konstaterer Palle Damborg.

Hvor vigtigt er det, at Folketinget lemper adgangen til at hente medarbejdere uden for EU?

- Det er et must. Alle virksomheder i Europa river i de samme medarbejdere ingeniører og it-folk, og Tyskland har et stærkt arbejdsmarked. Det må heller ikke være så besværligt at få dem ind, hvor de i dag for eksempel skal have en dansk bankkonto. De mange forhindringer giver ingen mening, og nogle virksomheder bliver nødt til at lægge deres produktion andre steder hen, hvis vi ikke får en mere liberal indstilling til at hente medarbejdere fra udlandet på forskellige kontraktformer, siger Palle Damborg.

Ledigheden er i bund, arbejdstyrken er på sit højeste, og ifølge Palle Damborg bliver virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og politikerne nødt til at tage alle muligheder i brug for at skaffe tilstrækkeligt med hoveder og hænder til at holde velfærdssamfundet i drift og skabe vækst. Ud over udenlandsk arbejdskraft handler det om at holde længere på folk længere på arbejdsmarkedet, opkvalificere ufaglærte og sikre flere lærlinge.

- Vi må ikke overse nogen muligheder, og vi kommer til at spille på alle tangenter på klaveret. I fjor kom vi i mål med Trepartsaftalen om at skabe 2100 lærlingepladser, og i år gælder det 3000. Vi har også nogle virkelig dygtige polske medarbejdere, som tager deres familie med og bosætter sig i Danmark. I Viborg Kommune har vi for eksempel en børnehave med en stor andel polske børn, siger Palle Damborg.

- Men vi må også få den ledige sydeuropæiske arbejdskraft til at bevæge sig mod nord. Der er 25 procents ungdomsarbejdsløshed i Spanien, og vi vil gerne lokke dem nordpå uanset barrierer som sprog og at de bor længe hos mor og far, siger Palle Damborg.

Han er imod en tilbagetrækningsreform med generelle regler for alle, så man kan trække sig tilbage efter et bestemt antal år på arbejdsmarkedet, for fremtiden med få hænder kræver individuelle løsninger, og de skal håndteres ude på virksomhederne.

- Vi kan ikke lave generelle regler på landsplan, for de enkelte virksomheder arbejder med stress og nedslidning på forskellige niveauer. Du kan have en jord- og betonarbejder, som har haft gode maskiner og kan arbejde som ældre, og en funktionær, som er gået ned med stress som 45-årig og trænger til tilbagetrækning som 60-årig. Man kan ikke lave en one size fits all omkring tilbagetrækning. Man skal lægge det ud til de enkelte virksomheder som ved efteruddannelse, screene og give de svageste et tilbud om at trække sig tilbage. Vi får brug for alle uanset, om de så er 72 år, siger Palle Damborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce