Annonce
Ringkøbing-Skjern

Udlejningsbureauer savner stadig klart svar fra statsministeren: - Det vil være rart med en klokkeklar udmelding

Erland Nørgaard, indehaver af udlejningsfirmaet Westerland i Søndervig håber, at statsminister Mette Frederiksen kommer med er klarere melding om sommerhusferie i påsken. Arkivfoto: Mikkel Jezequel
Efter mandagens pressemøde var der tvivl om, hvorvidt statminister Mette Frederiksen (S) havde forbudt folk at tage i sommerhus. Det har hun ikke, forklarer hun i ny Facebookopdatering, men en lokal sommerhusudlejer savner stadig, at landets leder er mere klar i spyttet.
Annonce

RINGKØBING-SKJERN: "Opfordringen er: Lad være med at rejse i påsken. Man skal selvfølgelig ikke rejse ud af landet i påsken. Men man skal heller ikke rejse en masse rundt i Danmark. Jeg har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten".

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på mandagens pressemøde, hvor hun forlængede den nuværende nedlukning af Danmarks til foreløbigt 13. april og samtidig opfordrede til at minimere rejseaktiviteten i påsken.

Denne udmelding gjorde mange sommerhusejere og -gæster i tvivl, om de måtte tage i sommerhus i højtiden.

Det fik Feriehusudlejernes Brancheforening til at bede statsministeren komme med en klarere udmelding, om det var lovligt at tage i sommerhus.

Annonce

Ny melding

Og så kom denne Facebook-opdatering fra statsministeren tirsdag aften:

"Da vi i går forlængede nedlukningen af Danmark til anden påskedag, kom det måske lidt til at lyde som om, at man slet ikke må tage i sommerhus. Har i hvert fald fået en del spørgsmål til det efterfølgende. Jeg forstår godt, at folk gerne vil ud, hvor der er mere natur. Og jeg ved, det er hårdt at være hjemme - at skulle arbejde samtidig med, man passer børn. Situationen stiller store krav til os alle. Derfor har vi ikke forbudt folk at køre i sommerhus. Men vi opfordrer kraftigt til, at man holder afstand og tager sine forholdsregler".

Hun skriver videre:

"Vi ved, at påskedagene normalt er nogle travle rejsedage, og det skal vi undgå, at de bliver i år. Ellers risikerer vi, at alle vores bestræbelser på at holde smitten nede ikke lykkes".

Dermed blev det altså ved en henstilling til sommerhusgæster og -ejere om at blive hjemme – men ikke nogen restriktion.

Annonce

Rart med klokkeklar melding

Hos feriehusbureauet Westerland savner ejer Erland Nørgaard dog, at statsministeren kommer med et klarere svar end det, hun har givet på Facebook.

For hvordan skal man forholde sig, når statsministeren ikke vil forbyde folk at tage i sommerhus, fordi det er hårdt at være hjemme, men samtidig opfordre folk til ikke at rejse ud i landet.

- Det gør jo, at mange gæster bliver lidt forvirrede; det er ikke forbudt, det er kun en henstilling til, at man ikke skal tage i feriehus, siger han.

- Det ville være rart med en klokkeklar udmelding, for så vil vi lettere kunne behandle sagerne.

Annonce

Hvem må tage i feriehus?

Hos Westerland har man allerede haft forespørgsler fra flere sommerhuslejere, som ikke vidste, om de måtte tage af sted. På samme tid hersker der tvivl om, hvem det er, statsministeren henvender sig til, når hun råder folk til ikke at tage i sommerhus, siger Erland Nørgaard.

- Nogle tænker det som om, at husejerne godt må tage i sommerhus, men at lejerne ikke må, siger han.

Derfor håber Erland Nørgaard, at der kommer en afklaring - selvom det så skulle blive et forbud mod at tage i sommerhus.

- Det er ikke klart og entydigt, det er mudret. For vores vedkommende var det rarere at få en konkret udmelding, siger Erland Nørgaard.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce