Annonce
Læserbrev

Udligning. S-regering er Geils bedste ven

Læserbrev: I sit første leveår har den socialdemokratiske regering flere gange lavet aftaler og prioriteringer, der gavner Haderslev Kommunes økonomi. Både 2020-aftalerne om kommunernes økonomi, finansloven og nu reformen af den kommunale udligning gavner den lokale velfærd og betyder flere penge til Haderslev Kommune.

Det er dejligt sådan at kunne være Haderslev Kommunes og borgmester H. P. Geils (V) hjælpsomme ven. Om Geil så formår at omsætte det bedst muligt for borgerne og har lederskabet til at bringe kommunen fremad har jeg desværre min tvivl om.

Kommuneaftalerne for 2020 gav det største løft til den lokale velfærd i 10 år. Med finansloven fulgte yderligere midler til f.eks. flere pædagoger og styrkelse af folkeskolen. Senest var Haderslev Kommune med 82 ekstra årlige millioner så en klar ”vinder”, da Socialdemokratiet og en række ansvarlige partier tidligt i maj indgik en bred politisk aftale om øget omfordeling i det kommunale Danmark.

Danmark er for lille til store forskelle. Lidt firkantet sagt flyttes der nu flere penge fra velstående kommuner især nord for København og til kommuner som Haderslev og andre i vores landsdel. Politisk skal vi tilstræbe mere lige vilkår for at drive gode lokale skoler, ældrepleje, daginstitutioner osv.

Også den tidligere regering forsøgte, men måtte opgive. Nu er der for første gang i årtier indgået en bred aftale hen over den politiske midte om den kommunale udligning. Det giver klarhed – og konkret fremgang i rigtig mange kommuner udenfor de store vækstcentre.

Tiltaget om at investere massivt i renoveringer og klimaforbedringer af almene boliger de kommende år vil omfatte mange lejere i boligforeninger i Haderslev Kommune. Og boligejerne i Haderslev Kommune er i den gruppe, der vil få relativt mest gavn af den justering af boligbeskatningen, som et politisk flertal netop har aftalt.

Som lokalt valgt folketingsmedlem glæder det mig meget, at kunne gøre sådan et lokalt regnebræt op her knap et år efter folketingsvalget. Der venter mange flere opgaver forude, og de er ikke blevet nemmere i skyggen af corona. Men ”så langt så godt”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Annonce