Annonce
Læserbrev

Udligningsreform. Varde Kommune bør kæmpe for bedre aftale

Annonce

Læserbrev: Varde Kommune har en sund økonomi som en naturlig følge af mange års ansvarlig budgetlægning.

I Varde kommune betaler vi mere i skat, end man gør i gennemsnittet af danske kommuner. Er det rimeligt? Ja, hvis vi ser på regeringens udspil til en udligningsreform, så er det. Og hvis vi skal følge det lokale Socialdemokratis løsningsforslag - en skattestigning - så stiger uligheden i Danmark.

En ansvarlig økonomi kræver, at indtægter og udgifter balancerer. Så når indtægterne falder, må omkostninger også falde. Og ellers må borgerne til lommerne for at supplere den manglende indtægt op. Det ønsker Socialdemokraterne. Og det kan naturligvis blive enden på det.

Men en skattestigning må være ansvarlige politikeres sidste udvej.

“Det gik som det gik,” siger Søren Laulund. Jeg havde håbet på lidt mere kamplyst fra Socialdemokraterne i Varde. Alle kræfter bør bruges på at kæmpe for en bedre løsning for Varde.

Annonce

Svar: Kamplyst ja- men måske ikke for det samme

Søren Laulund, gruppeformand for socialdemokratiet i Varde Byråd, Hyldesti 1, 6800 Varde, svarer:

I sit læserbrev d.d. efterlyser Line Berner kamplyst fra socialdemokratiet. Kamplysten er der, men jeg kan ikke love, at vi kæmper for det samme.

Vores kamp vil være i retning af, at Varde Kommunes økonomi kan sikre alle borgere i Varde trygge kår – og at børn, ældre og handicappede får den service stillet til rådighed, de har behov for - selvom det kan berøre skatten.

I de senere år har vi med en perlerække af sparekataloger foretaget nedskæringer. Efter min mening er yderligere besparelser ikke mulige, uden at den service, vi tilbyder, ikke er en velfærdskommune værdig. Derfor tror jeg ikke på Line Berners tanke om, at manglende indtægter kan matches med omkostnings reduktioner.

Ved budgetlægningen for i år måtte vi bruge af kassebeholdningen for at få budgettet til at hænge sammen. Det er ikke ”sund økonomi”, og det kan ikke holde i længden. Vi gjorde det imidlertid i håbet om, at udligningsreformen ville tilsmile os med flere penge.

Det skete ikke med det udspil, der er kommet fra regeringen. Som Line Berner havde jeg håbet på det, men i modsætning til Line er mit udgangspunkt, at udspillet er afbalanceret og baseret på et fornuftigt grundlag.

Jeg vil selvfølgelig studere beregningsgrundlaget, når det er kendt, og hvis der heri er forhold, der stiller Varde oplagt urimeligt, vil jeg også være med til at gøre opmærksom herpå. Det, der må være målet, må være den mest retfærdige model for alle kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ført bag lyset

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Billund

Første kandidat har meldt sig: Peter Fredensborg vil være borgmesterkandidat

Annonce