Annonce
Danmark

Udligningsregning til hovedstaden bliver 207 millioner større

Kommuner i hovedstadsområdet risikerer at sende en større check til andre kommuner end tidligere meldt ud.

Beløbet, som regeringen vil have kommunerne i hovedstadsområdet til at sende til kommunerne i resten af landet, er 207 millioner kroner højere, end regeringen oplyste for mere end 14 dage siden, da den præsenterede sit forslag om en ny økonomisk udligning mellem kommunerne

Annonce

Det skriver Politiken lørdag.

Da regeringen præsenterede sit udspil fremgik det, at reformen ville betyde, at kommunerne i hovedstadsområdet skulle betale 1,419 milliarder kroner mere til kommunerne i resten af landet, end de gør i år.

Regeringen tog med egne ord "udgangspunkt i 2020-tilskudsudmeldingen".

Men torsdag måtte Astrid Krag i en mail til Folketingets partier erkende, at det ikke var korrekt.

De nye tal, som hun nu har fremsendt, viser, at kommunerne i hovedstadsområdet med reformen samlet får en ekstraregning på 1,626 milliarder kroner - ikke 1,419 milliarder.

For eksempel viser det sig, at Frederiksberg Kommune skal betale 89 millioner kroner mere end oprindelig oplyst af regeringen.

Frederiksberg Kommune skal nemlig ikke kun betale 54 millioner ekstra til andre kommuner, men 143 millioner, fremgår det af regeringens nye tal.

Næststørste ekstraregning på næsten 52 millioner kroner tilfalder Gentofte Kommune, der i stedet for at skulle betale 291 millioner mere, skal betale 343 millioner kroner mere.

- Regeringen får det til at se ud, som om vi mister 291 millioner kroner, men det er 343 millioner, som vi mister i vores pengekasse.

- Det er den måde, regeringen har manipuleret og skjult tallene på, og det leverer den nu selv konkret dokumentation for, siger Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), til Politiken.

I Jylland vil regeringens nye tal også komme som en overraskelse for nogle kommuner.

Eksempelvis i Varde Kommune, hvor borgmester Erik Buhl (V) i første omgang fik at vide, at hans kommune blot skulle aflevere en enkelt million.

De nye tal viser, at Varde med reformen vil miste 38 millioner i forhold til 2020.

Det kan kommunen ikke klare uden skattestigninger og besparelser, siger borgmesteren til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce