Annonce
Tønder

Udnyttede betroet stilling: Hjemmehjælper i fængsel for at stjæle fra ældre borgere

Det var her ved retten i Tønder, at den 43-årige nu tidligere hjemmehjælper blev dømt for flere tilfælde at tyveri fra ældre og sårbare borgere. Anklagepunktet om at have misbrugt en nu afdød borgers hævekort adskillige gange blev dog opgivet. Foto: Martin Franciere
En 43-årige tidligere hjemmehjælper ved Tønder Kommune er idømt tre måneders fængsel for gentagne gange at have stjålet kontanter fra ældre borgere. Dommen udløste tårer.

TØNDER: - Jeg var i pengenød. I dag kan jeg godt se, at det var dumt gjort.

Sådan forklarede en 43-årig nu tidligere hjemmehjælper ved Tønder Kommune i retten, hvor hun stod tiltalt og blev dømt for flere tilfælde af tyverier fra ældre borgere. Det samlede beløb kom op på godt 45.000 kroner.

I retten blev hun onsdag idømt tre måneders fængsel.

Annonce

Dommer Kristin Bergh besluttede, at 30 dage skal afsones, mens de resterende 60 dage blev gjort betinget med vilkår, at dømte aftjener 80 timers ulønnet samfundstjeneste.

- Retten har lagt vægt på, at der er misbrugt adgang til sårbare borgeres hjem. Strafformidlende er der taget hensyn til, at pengene er betalt tilbage, eller at der er indgået forlig om tilbagebetaling, ligesom der er gode personlige forhold, sagde dommeren i forbindelse med domsafsigelsen.

Over et år

De fem forhold, som den 43-årige blev dømt for, går tilbage til efteråret 2019 og frem til december 2020. Tyverierne var sket fra flere ældre borgere i Løgumkloster, hvor hun fungerede som hjemmehjælper. Typisk vidste hun, hvor pengene lå, og hun tog dem til sig i et ubemærket øjeblik. Det drejede sig om beløb mellem 700 og 3000 kroner.

Det største beløb, i alt 40.000 kroner, fik hun fingrende i efter at være stoppet som hjemmehjælper. Det var den 10. december 2020, hvor hun tog toget for at besøge en ældre kvinde, som hun noget tidligere havde mødt i praktik under elevtiden.

- Jeg ville sige ordentlig farvel, forklarede den 43-årige.


Det er forfærdelige ting, jeg har gjort, men jeg håber at få lov til at udføre samfundstjeneste.

43-årig tidligere hjemmehjælper, dømt for flere tyverier


Samtidig vidste hun, at den ældre kvinde lå inde med et større kontant beløb. Det var de penge, hun var ude efter.

- Hun kunne huske mig, og jeg blev lukket ind, fortalte den dømte.

Da den ældre kvinde, der var svækket af stærke smerter, skulle på toilet, så hun sit snit til at snuppe en uaflåst pengekasse. Den stod ifølge hende frit fremme. Det vidste sig senere, at kassen indeholdt 40.000 kroner. Det var noget mere, end hun havde regnet med.

- Jeg gik i panik, og smed kassen i åen, fortalte hun.

Forinden havde hun dog tømt den for dens kontante indhold.

Samfundstjeneste

Omkring 4000 danskere dømmes hvert år til samfundstjeneste. 

Samfundstjeneste er et alternativ til fængselsstraf og er normalt en del af en betinget dom.

Samfundstjeneste betyder, at den dømte i 30 til 300 timer skal arbejde for en offentlig institution eller en institution med et almennyttigt formål. Arbejdet skal udføres i den dømtes fritid, så han/hun kan blive boende hjemme og passe sit sædvanlige arbejde. De dømte er altid under tilsyn af kriminalforsorgen i den periode, de udfører samfundstjeneste.

 Hvis den dømte ikke overholder vilkårene, kan samfundstjenesten blive ændret til en fængselsstraf.

I retten kom det frem, at den 43-årige efter at være blevet afsløret har tilbagebetalt de beløb, hun stjal fra borgerne i Løgumkloster. I forhold til det store tyveri i Skærbæk har hun foreløbig tilbagebetalt 10.000 kroner og så ellers indgået en afdragsordning med en månedlig tilbagebetaling på 1000 kroner.

Annonce

Frikendt for bedrageri

Det hører med til historien, at den 43-årige ud over tyverierne også var anklaget for omfattende databedrageri, hvor hun over en periode på tre måneder skulle havde misbrugt en ældre borgers hævekort til at foretage 15 kontanthævninger og overførsler for i alt 33.000 kroner. Dette forhold, der skulle have stået på fra december 2018 til marts 2019, nægtede hun imidlertid. Det var rigtig nok, at hun som privatperson havde gennemført transaktionerne for en ældre, dement mand. Ham havde hun tidligere tilset som hjemmehjælper, men han var siden flyttet på plejehjem.

- Han stolede ikke på personalet. Jeg besøgte ham og hævede penge for ham. Jeg lånte også omkring 20.000 kroner af ham, men dem ville han ikke have tilbage, forklarede kvinden om forholdet.

Den ældre mand er sidenhen afgået ved døden. Og selv om kvinden forud for retsmøde havde indgået et forlig med dødsboet, vurderede anklageren, at der ikke kunne føres bevis for anklagen om databedrageri. Derfor valgte anklagefuldmægtig Cecilie Søgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi at frafalde den del af tiltalen.

Annonce

Krævede fire måneder

I sin procedure nedlagde anklageren påstand om en ubetinget fængselsstraf på fire måneder.

- Der er tale om misbrug af en betroet stilling, som er gået ud over flere ældre borgere. Desuden er tyverierne foregået over en længere periode, lød begrundelsen af anklagerens side.

Forsvareren, advokat Jan Hansen, Tønder, lagde op til en betinget dom. Han fremhævede, at den nu tidligere hjemmehjælper netop ikke havde misbrugt sin betroede stilling i forbindelse med tyveriet i Skærbæk. Her var der tale om et privat besøg, mente han.

- Derfor et det forsvarligt med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, sagde han.

Det var dommeren ikke enig i, men valgte i stedet en såkaldt kombinationsdom på tre måneders fængsel med en både betinget og ubetinget frihedsstraf.

Annonce

Hun angrede

Den 43-årige dømte, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, havde ellers til det sidste håbet på at slippe for en tur bag tremmer. Og hun angrede.

- Det er forfærdelige ting, jeg har gjort, men jeg håber at få lov til at udføre samfundstjeneste. Jeg har også en familie at tage hensyn til, sagde hun.

Efter en kort rådslagning med sin advokat valgte hun at modtage dommen. Det skete med bøjet hoved og tårer i rødgrædte øjne.

Annonce
Tønder For abonnenter

Efter hans barndomsvens tragiske død tager Per nu ud til Gasse Høje for at få ro: - Jeg fanger mig selv i at tænke, at det kunne være så sjovt, hvis han stadigvæk var her

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Lokal politiker fik Hyballa-banner flået ned af kontrollører: - Min grænse går, når træneren bliver beskyldt for vold

Varde For abonnenter

Mangeårig redder og tillidsmand om fartbøder til frivillige: Vi taber hver eneste gang

Vejen

Adolf er en af kommunens ældste borgere: Antallet af ældre over 100 år er steget

Sønderborg For abonnenter

Brødre med succes: Omsætning i korn- og foderstofselskab er vokset eksplosivt med dem i spidsen

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder

Bingo: Vognmand investerer massivt i fremtiden

Sydjylland

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Erhverv

Nystartet firma med gaderacer har solgt fire biler: - Vi går efter en slutspurt efter sommeren

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Aabenraa

Beboere savner plejehjemmets gæsteværelse

Annonce