Annonce
Indland

Udsatte grønlændere kæmper med vold, misbrug og hjemløshed

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Ny rapport viser, at socialt udsatte grønlændere i Danmark plages af vold, alkoholmisbrug og hjemløshed.

Knap hver tredje socialt udsatte grønlænder i Danmark har været udsat for vold.

Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte.

Mens 31 procent af de socialt udsatte grønlændere har været udsat for vold som spark, slag og rusk, gælder det 16 procent for de øvrige socialt udsatte.

- Det er meget alvorligt, at de socialt udsatte grønlændere i så høj grad udsættes for vold, siger rådets formand, Jann Sjursen.

Det kan ifølge Jann Sjursen eksempelvis være vold, der skyldes klammeri på gaden, hvor mange hjemløse holder til.

Det er første gang, at der laves en separat analyse af socialt udsatte grønlændere i Danmark.

Det skønnes, at der er omkring 1000-1500 socialt udsatte grønlændere herhjemme. De fleste bor i landets største byer.

Socialt udsatte karakteriseres blandt andet ved, at de ikke har noget arbejde, at de er hjemløse og har psykiske lidelser.

Undersøgelsen viser, at 40 procent af de socialt udsatte grønlændere har et alkoholmisbrug.

For de øvrige udsatte er tallet 13 procent.

Halvdelen af de socialt udsatte grønlændere er hjemløse, mens det samme gælder for 24 procent af de andre udsatte.

- Det er relativt velkendt, at grønlændere udgør en uforholdsmæssigt stor andel af socialt udsatte borgere i Danmark.

- Med denne undersøgelse får vi for første gang dokumentation for, hvordan deres generelle sundhedstilstand og trivsel er, og hvilke problemer de konkret slås med sammenlignet med øvrige socialt udsatte, siger Jann Sjursen.

Rapportens konklusioner præsenteres på en konference onsdag, og her skal forskellige organisationer drøfte, hvordan hjælpen kan blive bedre.

- Generelt viser undersøgelsen, at det er en gruppe, der på mange områder adskiller sig fra andre socialt udsatte.

- Derfor er der måske grund til at overveje, om de har brug for nogle andre tilbud og tilgange end andre socialt udsatte borgere, siger Jann Sjursen.

Han mener, at man blandt andet bør styrke de eksisterende grønlandske huse i en mere opsøgende indsats over for socialt udsatte grønlændere.

- Langt de fleste grønlændere i Danmark klarer sig rigtig godt. Men der er en gruppe, hvor vi skal blive bedre og sikre en mere håndholdt indsats, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce