Annonce
Indland

Udsatte grønlændere kæmper med vold, misbrug og hjemløshed

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Ny rapport viser, at socialt udsatte grønlændere i Danmark plages af vold, alkoholmisbrug og hjemløshed.

Knap hver tredje socialt udsatte grønlænder i Danmark har været udsat for vold.

Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte.

Mens 31 procent af de socialt udsatte grønlændere har været udsat for vold som spark, slag og rusk, gælder det 16 procent for de øvrige socialt udsatte.

- Det er meget alvorligt, at de socialt udsatte grønlændere i så høj grad udsættes for vold, siger rådets formand, Jann Sjursen.

Det kan ifølge Jann Sjursen eksempelvis være vold, der skyldes klammeri på gaden, hvor mange hjemløse holder til.

Det er første gang, at der laves en separat analyse af socialt udsatte grønlændere i Danmark.

Det skønnes, at der er omkring 1000-1500 socialt udsatte grønlændere herhjemme. De fleste bor i landets største byer.

Socialt udsatte karakteriseres blandt andet ved, at de ikke har noget arbejde, at de er hjemløse og har psykiske lidelser.

Undersøgelsen viser, at 40 procent af de socialt udsatte grønlændere har et alkoholmisbrug.

For de øvrige udsatte er tallet 13 procent.

Halvdelen af de socialt udsatte grønlændere er hjemløse, mens det samme gælder for 24 procent af de andre udsatte.

- Det er relativt velkendt, at grønlændere udgør en uforholdsmæssigt stor andel af socialt udsatte borgere i Danmark.

- Med denne undersøgelse får vi for første gang dokumentation for, hvordan deres generelle sundhedstilstand og trivsel er, og hvilke problemer de konkret slås med sammenlignet med øvrige socialt udsatte, siger Jann Sjursen.

Rapportens konklusioner præsenteres på en konference onsdag, og her skal forskellige organisationer drøfte, hvordan hjælpen kan blive bedre.

- Generelt viser undersøgelsen, at det er en gruppe, der på mange områder adskiller sig fra andre socialt udsatte.

- Derfor er der måske grund til at overveje, om de har brug for nogle andre tilbud og tilgange end andre socialt udsatte borgere, siger Jann Sjursen.

Han mener, at man blandt andet bør styrke de eksisterende grønlandske huse i en mere opsøgende indsats over for socialt udsatte grønlændere.

- Langt de fleste grønlændere i Danmark klarer sig rigtig godt. Men der er en gruppe, hvor vi skal blive bedre og sikre en mere håndholdt indsats, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce