Annonce
Danmark

Udsigt til øget biltrafik: Røde partier er klar til at droppe Billundbanen

Flere røde partier er klar til at sløjfe planerne om at bygge en togbane mellem Vejle og Billund. Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti forsvarer fortsat projektet. Således går banen en usikker fremtid i møde. Foto: Michael Bager/Scanpix
Opbakningen til en togbane mellem Vejle og Billund blandt de røde partier smuldrer, efter det er kommet frem, at banen vil føre bilister på omveje og give samfundsøkonomisk underskud. De borgerlige partier er splittede.

Billundbanen: Hvis det økonomisk set er en dårlig idé at bygge en ny togbane mellem Billund og Vejle, og skinnerne samtidig vil betyde længere køreture for bilisterne i området, bør man overveje at sløjfe projektet.

Sådan lyder det fra De Radikale og SF, der er med i forliget om Togfonden, hvor en jernbane til Billund er et af elementerne.

- Vi synes, at banen er en dårlig idé. Den er blevet dyrere end forventet, og de trafikale effekter er ringere, siger De Radikales transportordfører, Andreas Steenberg og påpeger, at der i forvejen mangler penge i Togfonden.

SF respekterer forliget om Togfonden, men er klar til at forhandle om togbanen til Billund.

- Hvis det er en dårlig investering, og pengene ikke er godt brugt på at nå vores mål om at få flere over i den kollektive trafik, så er vi åbne for at se på det, siger fungerende politisk ordfører for SF Lisbeth Bech Poulsen.

En samfundsøkonomisk analyse fra Banedanmark viser, at Billundbanen vil føre bilister på omveje, fordi flere veje vil blive lukket på grund af byggeriet. Det skriver Berlingske.

Ifølge analysen, som Banedanmark har offentliggjort på sin hjemmeside, vil bilister tilsammen skulle køre op mod 348.000 kilometer ekstra om året for at komme omkring en færdig jernbane. Desuden vil projektets værdi for samfundet være et underskud på mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner.

Annonce

Billundbanen

  • En jernbane mellem Vejle og Billund var var en del af infrastrukturaftalen mellem den forrige regering og Dansk Folkeparti, ligesom den også var en del af Thorning-regeringens såkaldte togfond.

  • Banen er i folkemunde blevet døbt "Tulle-banen" efter Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl. Det skyldes, at den er en mærkesag for hans parti.

  • Anlægsomkostningerne er mellem 0,9 og 1,1 milliarder kroner afhængig af løsningen.
  • Banedanmark har gennemgået en række mulige linjeføringer, men fælles for dem alle er, at de er en dårlig forretning for samfundet. Projektet har således mødt kritik fra flere trafikforskere.

  • Mens banen er et stort ønske for ikke mindst Billund Lufthavn, har midt- og vestjyske borgmestre samt det vestjyske erhvervsliv gjort stor modstand mod projektet, da det kan afskære Vestjylland fra en direkte togforbindelse til hovedstaden.

Venstre imod banen

Modsat SF og Radikale mener Enhedslisten, at man skal holde fast i planen om en jernbane til Billund, også selv om der skulle være en negativ effekt rent samfundsøkonomisk.

- Danmarks næststørste lufthavn ligger i Billund, og vi synes, at det er rigtig fornuftigt at have en togbane, så alle uden bil kan komme til og fra den, siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested.

- Hvis vi altid lader os lede af samfundsmæssige beregninger, var der en masse investeringer i kollektiv trafik, som aldrig var blevet til noget. Vi synes, at det er fornuftigt med mere togtrafik i Danmark, fortsætter han.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) ønsker ikke at stille op til interview. Over for avisen Danmark har han heller ikke skriftligt svaret på, hvad han ønsker, der skal ske med Billundbanen, når han efter sommerferien indkalder til forhandlinger om infrastruktur. Selv om Billundbanen var en del af den infrastrukturaftale, som den forrige regering lavede med Dansk Folkeparti, lægger Venstres Kristian Pihl Lorentzen ikke skjul på, at idéen ikke er groet i Venstres baghave.

- Det (den øgede biltrafik på grund af jernbanen, red.) bekræfter mig i vores hidtidige linje. Det viser bare, at det ikke er et projekt, vi skal prioritere, siger han.

Lokal opbakning

I den konservative lejr understreger den sydjyske transportordfører Niels Flemming Hansen, at hans parti vil lægge stemmer til projektet trods de samfundsøkonomiske og trafikale udfordringer. Han hæfter sig ved, at det ikke er angivet, hvor mange biler der deles om de ekstra 348.000 kilometer om året.

- Hvis der er tale om 1000 biler, svarer det rundt regnet til én ekstra kilometer om dagen. Det opfatter jeg ikke som noget problem. Man skal huske, at alle lufthavne i verden, der rent faktisk har fremgang, har en togforbindelse, siger han og understreger, at en togbane er altafgørende i konkurrencen med eksempelvis lufthavnen i Hamborg.

Direktør i Billund Lufthavn Jan Hessellund angriber Banedanmarks regnemodel for ikke i tilstrækkelig grad at tage højde for gevinsterne ved en jernbane. Eksempelvis peger han på, at halvdelen af alle rejsende bliver hentet og bragt til lufthavnen. Det kan undgås, hvis de havde mulighed for at tage toget, siger han, ligesom han anfægter det store fokus på samfundsøkonomi.

- Det er et strategisk vækstprojekt for Vestdanmark, hvor det er naturligt, at man har en jernbane med i tilbuddet til de rejsende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce