Annonce
Kolding

Udsigt til lægemangel i Kolding fra foråret: Politiker opfordrer læger til at udvide

Regionen håber på, at nye læger vil flytte ind i eksisterende klinikker. Arkivfoto: Søren E. Alwan/Jysk Fynske Medier/Rizau Scanpix
Udvalgsformand forsikrer dog, at regionen har en værktøjskasse fuld af midler, de kan tage i brug, såfremt lægedækningen begynder at blive kritisk.

Kolding: Det er blevet nemmere at finde en ny læge i Kolding. En opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation viser nemlig, at mens der i 2018 var lukket for tilgang hos 58 procent af lægerne, har der i 2019 kun været lukket hos 48 procent.

Der er dog udsigt til, at billedet kan ændre sig. Af dagsordenen for det seneste møde i regionens udvalg for det nære sundhedsvæsen fremgår det således, at Kolding by risikerer at blive ramt af midlertidige lægedækningsproblemer, når læge Erik Rasmussen den 1. april går på pension. Det skyldes nemlig, at hans 1200 patienter ikke kan fordeles blandt de åbne lægepraksisser i byen.

"Administrationen er i dialog med Kolding Kommune omkring udfordringerne, idet meget tyder på, at den største udfordring for læger, som gerne vil udvide eller nedsætte sig i Kolding by, er manglen på tidssvarende større lokaler. Situationen i Kolding følges tæt, og der arbejdes intenst med rekruttering til byen," står der i udvalgets dagsorden.

Annonce

Udbudsklinikker

Normalt køber en praktiserende læge et ydernummer af regionen. Det er ydernummeret, der giver lægen ret til at drive praksis. Lægen er selvstændig og står selv for at ansætte sit personale.

Sådan fungerer det ikke på de såkaldte udbudsklinikker, der tages i brug i yderste konsekvens. Udbudsklinikkerne "låner" et ydernummer af regionen, hvis ingen praktiserende læger ønsker at overtage eller købe et ydernummer. Udbudsklinikker sættes i udbud blandt private virksomheder, der typisk låner ydernummeret i 12-48 måneder. Herefter ansætter de læger og personale på midlertidige kontrakter.

Opfordrer til at udvide

Region Syddanmark har i lang tid været opmærksom på, at Kolding kunne løbe ind i lægedækningsproblemer, og derfor udmøntede regionen i januar to nye ydernumre. Et ydernummer er det, der giver en læge lov til at drive praksis. Det er dog ikke lykkedes for regionen at sælge de to ydernumre, selvom de snart har været til salg i et år.

- Der har været nogle omskiftelser i lægebranchen i Kolding. Der har været nogle kompagniskaber, der er ophørt, og andre, der er gået sammen. Vi vil gerne have, at der er nogle eksisterende læger, der siger, at de gerne vil udvide, og det bliver lidt vanskeligt, når relativt mange af klinikkerne i Kolding har brugt tid på den type af interne forhold, siger Bo Libergren (V), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Når regionen gerne ser, at lægerne udvider, skyldes det, at borgerne får en god kontakt til sin læge.

- Vi vil helst have, at de bliver i Kolding i deres aktive lægeliv, sådan at de får en langvarig patientkontakt, siger Bo Libergren.

Værktøjskassen

Udvalgsformanden understreger dog også, at regionen har en række muligheder i værktøjskassen for at sikre lægedækningen, såfremt det ikke skulle lykkes at finde en afløser for Erik Rasmussen eller sælge ydernumrene.

- I det tilfælde vil vi overveje, hvilke værktøjer vi har til at løse udfordringen. Det kunne være, at vi skulle oprette en licensklinik, hvor vi etablerer de fysiske rammer, men lægerne er selvstændige, siger Bo Libergren, der også nævner en såkaldt udbudsklinik, som typisk er regionernes nødløsning, hvis det ikke lykkes at finde en ny læge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce