Annonce
Danmark

Udskældt tolkefirma åbner for at stoppe kontrakt før tid

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Easytranslate er åben for at lade Justitsministeriet komme ud af aftale hurtigere end frist i kontrakt.

Tolkefirmaet Easytranslate, der står for tolkeopgaver i det offentlige, giver Justitsministeriet mulighed for at komme ud af kontrakten før tid.

Det fremgår af et brev fra Easytranslate til Justitsministeriet.

Easytranslate skriver i brevet, at der i aftalen er mulighed for at stoppe samarbejdet med seks måneders varsel, men at firmaet er indstillet på at afkorte den periode betydeligt.

Samtidig er firmaet klar til at levere tolkning i en periode, mens der bliver lavet et nyt udbud.

- Vi har givet ministeren en mulighed for at komme ud før tid, fordi det var et ønske fra ministeren i sidste uge, siger Frederik R. Pedersen, stifter og direktør i Easytranslate.

- Vi vil gerne være i et loyalt samarbejde, men hvis vores kunde ikke ønsker at være en del af det, så vil vi ikke være til hinder for det, siger han.

Frederik R. Pedersen fortæller, at det er op til forhandling, hvad det skal koste staten at komme ud af aftalen, men at Easytranslate ikke har som mål at tjene penge på at rive kontrakten over før tid.

Easytranslate har siden 1. april haft opgaven med at tolke for blandt andet politiet, domstole og Udlændingestyrelsen.

Siden har der været en lang række historier i pressen om, at firmaet har svigtet.

Blandt andet er tolke udeblevet fra retssager, og kvaliteten af tolkene har enkelte gange været for dårlig.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde på et samråd i sidste uge, at det var for dyrt at rive kontrakten med Easytranslate over før tid. Den har en værdi på 520 millioner kroner over fire år.

Frederik R. Pedersen undrer sig over, at ministeriet overhovedet vil ud af aftalen.

Han mener, at kvaliteten af tolkningen er forbedret, siden Easytranslate fik opgaven.

Han henviser til, at langt de fleste af firmaets 16.800 tolkninger er forløbet planmæssigt.

- Vi er forundret over, at der et ønske om at komme ud, fordi kvaliteten af tolkningen er højere end tidligere, siger Frederik R. Pedersen med henvisning til en rapport fra Rigsrevisionen forrige år.

Justitsminister Nick Hækkerup har bedt Kammeradvokaten komme med en juridisk vurdering af brevet fra Easytranslate. Det oplyser han i en mail til Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Berlingskes hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

DM-premiere i aften: Mød skuespilleren

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];