Annonce
Indland

Udspil: To milliarder kan løse mangel på tømrere og sosu'ere

Siden regeringen indførte karakterkrav på erhvervsskolerne i 2014, har der været et fald i antallet af unge, der søger ind på uddannelserne.

Regeringens mål om flere faglærte hænger ikke sammen med besparelser, siger Dansk Arbejdsgiverforening og LO.

Hvis manglen på tømrere, sosu'ere, frisører og andre faglærte skal løses, må regeringen sløjfe planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne og i stedet sende flere penge afsted.

Sådan lyder det i et fælles udspil fra de to store organisationer LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der repræsenterer henholdsvis lønmodtagere og virksomheder.

Duoen foreslår, at der de næste fire år bliver afsat yderligere 500 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne.

- Vi er nødt til at stoppe de hårde besparelser, som har været på området i flere år.

- Regeringens politik står i skærende kontrast til virkelighedens verden, hvor der fortsat er et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne, siger Lizette Risgaard, der er formand for LO.

Prognoser peger på, at der vil mangle 60-70.000 faglærte i 2025.

En del af de to milliarder kroner skal findes ved, at regeringen dropper de planlagte besparelser via det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det pålægger uddannelser at spare to procent om året.

- Virksomhederne har behov for dygtige, veluddannede unge inden for en lang række erhvervsuddannelser.

- Det kræver erhvervsuddannelser med en bedre økonomi, højere kvalitet og et bedre image, siger Jacob Holbraad, der er direktør for Dansk Arbejdsgiverforening.

Siden Folketinget i 2014 reformerede erhvervsuddannelserne og blandt andet indførte et adgangskrav på karakteren 2 i dansk og matematik, er søgningen mod erhvervsskolerne faldet.

Regeringen har et mål om, at mindst 25 procent af en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Men det bliver ifølge de seneste analyser næppe nået. I år søgte 19 procent ind.

Ud over de to milliarder kroner foreslår LO og DA, at alle unge under 18 skal have en mulighed for at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Det er ikke et opgør med karakterkravene, men unge uden de nødvendige karakterer skal have bedre mulighed for supplerende undervisning.

Derudover skal 10. klasse gentænkes, og forslaget er at rykke linjen ud af folkeskolen og over på erhvervsskolerne.

VLAK-regeringens forslag til finansloven for 2019 indeholder omprioriteringsbidraget, og dermed har erhvervsskolerne udsigt til færre penge næste år.

Regeringen har varslet et nyt udspil for erhvervsuddannelser 13. september, men har dog ikke på forhånd afsløret noget om økonomien i forslaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];