Annonce
Tønder

Udspil: Verdensmål skal gøre Tønder til en mere grøn kommune

SF's Bjarne Lund Henneberg opfordrede i debatten om FN's verdensmål byrådskollegerne til at vise god vilje og handlekraft ved at lade bilen stå, og undgå kødretter ved den månedlige fællesspisning forud for kommunalbestyrelsesmøderne. Det forslag nåede aldrig til afstemning. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Et forslag om at inddrage FN verdensmål i det politiske arbejde, fik en lun modtagelse i byrådssalen. Men det skortede heller ikke på polemiske bemærkninger. Udvalgsarbejde skal bane vej til konkret handling.

TØNDER: Tønder Kommune er ikke blandt de 78 danske kommuner, der har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klimakommune med forpligtelsen om, at nedbringe det årlige CO2-udspil fra kommunens aktiviteter med to procent.

Den manglende forpligtende aftale betyder dog ikke, at kommunen er ligeglad, når det kommer til grøn energi og bæredygtig udvikling. Et udspil fra de to Venstre-kvinder, Mette Bossen Linnet og Daisy Dahl om at inddrage FN's 17 verdensmål i kommunens overordnede strategier og visioner, fik i byrådssalen en lun modtagelse.

- Der er brug for konkret handling til en mere grøn Tønder Kommune, sagde Daisy Dahl blandt andet, da hun sammen med partifællen præsenterede deres tanker.

De gik blandt andet ud på, at gå til kamp mod plastic i naturen, at udskifte plasticservice i kommunens skoler og institutioner, forbedre forholdene for blomster og bier, samt at plante flere træer.

Inden borgmester Henrik Frandsen kunne konkludere, at initiativet var taget godt imod og nu vil blive viderebehandlet på udvalgs-niveau, udløste klima-udspillet en længere debat i byrådssalen, hvor der både var fuld opbakning, men også polemiske bemærkninger.

De kom blandt andet fra Peter Christensen (S) og Jørgen Popp Petersen (SP), der mere end antydede, at Venstre-forslaget på nogle punkter sparkede åbne døre ind. Det gjaldt blandt andet forslaget om udskiftning af plasticservice, der forlængst er vedtaget ved lov på EU-niveau.

Annonce

FN's verdensmål

FN’s 17 verdensmål blev godkendt i New York i 2015.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.

Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Kilde: www.verdensmaalene.dk

Klima-tosser

Den konservative Anette Abildgaard glædede sig over, at der nu også fandtes "klimatosser" - på den gode måde - i Venstre. Hun roste initiativet.

- Det er godt med fokus på forurening, sagde hun og lagde op til størst mulig borgerinddragelse.

SF's Bjarne Henneberg var godt tilfreds med, at nu også Venstre havde set lyset. Han henviste til, at Tønder netop ikke var en klima-kommune og håbede, at FN-målene kunne blive hovedemne for et særskilt nedsat udvalg. Det var der dog i første omgang ikke stemning for.

Grøn energi

Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen udtrykte nervøsitet for træghed i det kommunale system og opfordrede i stedet for til at udnytte borgernes handlekraft og energi, ved at inddrage lokalrådene i arbejdet. Og så slog han ikke mindst til lyd for grøn energi.

- En vindmølle bidrager mere til opfyldelse af FN's verdensmål end 500 andre forslag omkring emnet, sagde han.

Formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jensen (V) mente, at Tønder Kommune faktisk stod godt i forhold til nedbringelse af CO2-udledning og andre tiltag.

- Vi er bare ikke så gode til at fortælle, hvad vi gør som andre, sagde han med henvisning til, at Tønder efter hans opfattelse meget vel kan måle sig Sønderborg Kommune, der regnes som duks på området.

Bilfri uge

Risikoen for, at initiativet løber ud i snak og ikke handling, så Bjarne Henneberg gerne afværget ved to helt konkrete udspil. Det ene gik ud på, at alle kommunalpolitikere lod bilen stå i uge 44, det andet forslag var at undgå kød resten af året i det måltid mad, som politikerne får forud for hvert byrådsmøde.

Udspillet afstedkom en summen blandt kollegerne, og det nåede aldrig til afstemning, og ville næppe have fået flertal.

- Der var alligevel en grænse for min klimaoptimisme. Det vil jeg ikke gå med til, lød det blandt andet fra Mette Bossen Linnet, der så frem til, at konkrete tiltag fra hendes og kollegaens udspil kunne finde vej til efterårets budgetforhandlinger i det omfang, det måtte blive nødvendigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce