Annonce
Esbjerg

Forvaltning og museum anbefalede nej: Men udvalg giver lov til at rive bevaringsværdigt hus ned

Denne bevaringsværdige bygning på Bøjhøjvej ved Gredstedbro kan snart være fortid, efter at kommunens Plan & Miljøudvalg tirsdag gav ejeren tilladelse til at rive det ned. Foto: Esbjerg Kommune
Trods status som bevaringsværdig bygning i kategori 3 vedtog kommunens Plan & Miljøudvalg tirsdag på ekstraordinært møde, at husejer ved Gredstedbro kan rive huset ned, fordi man ikke ønsker den udgift, der er forbundet med en renovering.

Esbjerg: Politikerne i Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalg var tirsdag eftermiddag indkaldt til et ekstraordinært udvalgsmøde, der handlede om nedrivning af et bevaringsværdigt stuehus på adressen Bøjhøjvej 4 i Gredstedbro.

Ejeren ønskede stuehuset nedrevet på grund af den væsentlige, økonomiske udgift, der ville være forbundet med en renovering, men hos Esbjerg Kommunes forvaltning lød indstillingen på forhånd, at man ikke ønskede at give lov til dette, da der er tale om et bevaringsværdigt hus i kategori 3.

Også Sydvestjyske Museer havde indgivet et høringssvar i forbindelse med ansøgning om tilladelse til nedrivning. Herfra lød det, at den ældste del af matriklen har historisk værdi som et af det umiddelbare nærområdes ældste tilbageværende landbrugsbygninger, og fordi det derfor vil være et kulturhistorisk tab, mener man på den baggrund, at bygningen så vidt muligt bør bevares.

Men politikerne ville det anderledes.

Derfor er sagen endt med, at husets ejer noget overraskende får lov at rive en bevaringsværdig bygning ned i kategori 3, der efter SAVE-metoden har den beskrivelse, at bygningen er meget velbevaret i forhold til arkitekturen, kulturhistorien, miljømæssig værdi, originalitet og tilstanden, og at bygninger i denne kategori skal bevares i sin oprindelige form og arkitektur.

Annonce

Ikke enige

Det oprindelige anlæg består af et stuehus i røde teglsten, der er opført i 1902, mens to tilhørende længer opført i henholdsvis 1902 og 1952 ikke er bevaringsværdige. Teknik & Miljø har gennemført en ny registrering af ejendommens bevaringsværdi i forbindelse med ejerens ansøgning om nedrivning, og udvalgsformand Karen Sandrini(S) ærgrer sig over beslutningen.

- V og DF stemte imod, mens vi hos S stemte for en paragraf 14-beslutning, siger Karen Sandrini og henviser til, at man med et paragraf 14-forbud kan bremse nedrivning i et år, og indenfor det år udarbejde en lokalplan, der indeholder et forbud mod nedrivning, så bygningen bevares.

Fra Venstres Kurt Bjerrum lyder forklaringen, at en af årsagerne til deres holdning findes i, at bygningen nord for Gredstedbro ikke ligger i et samlet kulturmiljø.

- Vi var ikke enige, og sådan er det, men jeg synes det er en ærgerlig beslutning, fordi man med nedrivningen fjerner en fortælling fra området, der har stor værdi for både vores alles og Gredstedbros historie, siger Karen Sandrini.

Selv om ejeren efter udvalgets beslutning nu kan rive huset ned, vil Karen Sandrini alligevel tage sagen med til kommende byrådsmøde 19. august for at bringe debatten op omkring bevaringsværdige huse.

Her vil der også være den mulighed, at Byrådet kan ændre den beslutning, udvalget tog tirsdag aften, og nedlægge et paragraf 14-forbud. Sker dette ikke, kan ejeren nedrive huset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce