x
Annonce
Tønder

Udvalg klar med penge: Byggeri bliver dyrere

Kim Printz Ringbæk (S) og resten af børn- og skoleudvalget er klar med ekstra penge til en ombygning i Skærbæk. Sagen skal nu videre i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Det bliver dyrere end først antaget at omdanne en tidligere tandplejebygning til daginstitution i Skærbæk.

Skærbæk: Byggeriet af en ny skole i Skærbæk blev dyrere end forventet, og det samme blev en udvidelse af Toftlund Distriktsskole. Nu er den så gal igen - dog i mindre målestok.

En del af daginstitutionen Spiren skal efter planen rykke ind i en tidligere tandplejebygning på Melbyvej i Skærbæk - bygningen skal ombygges forinden. Med i projektet er også fjernelsen af en lejet pavillon, samt etablering af en parkeringsplads - en etablering som er foretaget. Det samlede projekt har fået en anlægsbevilling på samlet 1,759 millioner kroner, men et udbud viser en overskridelse på 300.000 kroner.

- Det er ved at være en kedelig trend, kan man sige, så vi håber, der på sigt kommer lidt styr på det. Men vi har valgt at sige, at de omkring 300.000 frigiver vi yderligere, og så satser vi på, det kan blive til noget, fortæller Kim Printz Ringbæk (S), der er formand for kommunens børn- og skoleudvalg.

Udvalget behandlede sagen tidligere på måneden. I sagsfremstillingen fremgår det, at overskridelsen primært skyldes øgede håndværkerudgifter. Det oplyses også, at kommunens bygningsafdeling har været i dialog med Spiren og forvaltningen om måder at gøre projektet billigere. Det gav kun få og små realistiske forslag - forslag som ville reducere kvaliteten af ombygningen uforholdsmæssigt meget.

Annonce

Ellers skulle vi søge om en tillægsbevilling i kommunalbestyrelsen, og det plejer jo aldrig at falde i god jord.

Kim Printz Ringbæk, udvalgsformand

Penge fra pulje

Børn- og skoleudvalget vil tage de 300.000 ekstra kroner til projektet fra en pulje, som er afsat til renovering af legepladser.

- Ellers skulle vi søge om en tillægsbevilling i kommunalbestyrelsen, og det plejer jo aldrig at falde i god jord, siger Kim Printz Ringbæk.

Inden ombygningen i Skærbæk kan sættes i gang, skal sagen behandles i økonomiudvalget i denne uge og kommunalbestyrelsen i næste uge. Hvis der begge steder nikkes ja, kan ombygningen ifølge sagsfremstillingen sættes i gang i september og færdiggøres inden årets udgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Fortsat færre syddanskere indlagt med coronavirus: Koncerndirektør forventer dog stigning efter påske

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce