Annonce
Tarm

Højt græs og blomster i vejkanten: Udvalg vil skære ned på græsslåning langs vejene

Især bier kan have gavn af vilde vejsider, hvor de kan finde pollen og nektar i blomster, der ikke bliver klippet ned. Foto: Marianne Graversen, Naturhistorisk Museum Aarhus
Ringkøbing-Skjerns vejsider kan fremover blive mere "uldne" at se på til gavn for dyrelivet - men det må ikke gå ud over trafiksikkerheden.

Ringkøbing-Skjern: Der kan blive lidt mere natur i Naturens Rige i fremtiden - i hvert fald langs vejene.

Som det ser ud nu, slås græsset ved de større kommunale veje to gange årligt, mens de ved mindre veje slås en enkelt gang. Ved helt små kommunale veje slås der kun, hvor oversigtsforhold kræver det.

Men der kan blive længere mellem græsslåningen fremover, fortæller udvalgsformand for teknik- og miljøudvalget John G. Christensen (S).

- Vi er ved at kigge på, om man kan skære ned til klipning én gang om året og endnu sjældnere på nogle af de mindre befærdede veje. Så i fremtiden vil det nok blive mere uldent at se på, siger han.

Annonce

Sikkerhed først

Resultatet vil blive vejsider med mere højt græs og blomster, der kan være til gavn for dyrelivet - ikke mindst for bier og andre insekter, der er vigtige for bestøvningen af planter.

Den vildere natur lange vejene må dog ikke nyde fremme på bekostning af færdselssikkerheden.

- Vi har hele tiden trafikken for øje, og der vil stadig blive slået ved udkørsler og steder med dårlig oversigt. Det ville være en forfærdeligt, hvis det skete et uheld, fordi udsynet ikke var godt nok, siger John G. Christensen.

En nedgang i klippefrekvensen er også et punkt på teknik- og miljøudvalgets bruttoliste til den kommende store kommunale sparerunde, og udvalgsformanden er enig i, at det var et oplagt sted at skære ned, når det ovenikøbet kan være til gavn for faunaen. Hvilke punkter, der kommer med i det endelige sparekatalog, er dog ikke besluttet endnu.

Langs de store statsveje er det Vejdirektoratet, der har ansvaret for vedligeholdelse, og det er således ikke kommunen, der kan beslutte, hvor ofte der skal slås græs ved rute 11, 12, 15, 16 og 28.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];