Annonce
Esbjerg

Udvalg på studietur til Rotterdam for 92.000 kroner

Markedshallen - eller Markthal, som den hedder - er tænkt som et samlingspunkt og en kickstarter til en renovering af hele det omkringliggende kvarter. Bygningen fremstår udefra som én stor bue i grå sten og glas. Glaspartierne i gavlene er ophængt med stålwirer hvilket giver en meget let og åben konstruktion. Buens inderside er dækket af et stort maleri. ”Buens” sider og top indeholder i alt 228 lejligheder med altaner ud til omgivelserne og kvadratiske vinduer indad mod markedshallen. Under markedshallen er der etableret parkeringskælder i fire plan. De nederste to plan indeholder restauranter og butikker. Foto: Esbjerg Kommune.
Politikere og embedsmænd i Esbjerg lader sig inspirere af hollandske Rotterdam, når fremtidens klimaforandringer og forventede ekstreme oversvømmelser skal håndteres. Studietur gav stort fagligt udbytte, siger udvalgsformand.

Esbjerg Kommune: Esbjerg er sårbar overfor klimaforandringer og ekstreme oversvømmelser, og det er også en af grundene til, at Plan & Miljøudvalget brugte godt 90.000 kroner på en studietur med den hollandske by Rotterdam som mål tidligere på året.

Studieturen, som hovedparten af Plan & Miljøudvalgets medlemmer i april deltog i - Hans Erik Møller (S) og Hans K. Sønderby (DF) var ikke med - sammen med fem embedsmænd, har netop resulteret i en rapport, der giver et indblik i den inspiration, delegationen fra Esbjerg Kommune fik med sig hjem.

Og pengene til turen er særdeles godt givet ud, siger formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S):

- Holland er særligt sårbar over for oversvømmelser, og det laveste punkt i Rotterdam er seks-syv meter under havets overflade. De ekstreme mængder regnvand og den stigning i havniveauet, som flere forskere peger på, vi vil opleve i Esbjerg, skal vi kunne håndtere, når den tid kommer, og den slags er de dygtige til i Holland. Men vi er også blevet meget inspirerede af Rotterdam på flere andre områder, og det er en by, vi skal blive ved med at se til, når vi planlægger Esbjerg Kommunes udvikling. Man kan godt sige, at turen til Rotterdam gav os et blik ind i fremtiden, understreger Karen Sandrini.

Annonce

Deltagerne

  • Rotterdam er internationalt kendt som foregangsby i forhold til håndtering af vand. Ved at indbygge fleksibilitet i fremtidens byrum og være forberedt på forandringer gør byen sig klar til fremtidens klima, og Esbjerg er kun en af adskillige udenlandske delegationer, der hvert år tager til Rotterdam.
  • Godt 92.000 kroner kostede turen fra 10. til 13. april med de i alt 10 deltagere - eller rundt regnet 9.200 kroner per næse.
  • Deltagerne var: Karen Sandrini (S), Karsten Degnbol (V), Kurt Bjerrum (V), Henrik Andersen (V), Jørn Boesen Andersen (SF), direktør for Teknik & Miljø, Erik Jespersen, planchef Peter Bagge, miljøchef Christina Føns, Jesper W. Schlüter, sekretariatschef og stadsarkitekt Morten Harder.

Kunst og grønt

Ifølge udvalgsformanden fik Esbjerg-delegationen blandt andet informationer om et særligt pumpesystem, der i løbet af få sekunder kan fjerne enorme mængder vand, boliger, der er etableret i et tidevandsområde, hvor tidevandet får lov at bevæge sit frit, fordi husene er bygget som oversvømmelses-sikrede, kunst i snart sagt ethvert gadebillede, tillokkende opholdsrum i byen og meget andet.

- Hollænderne er ekstremt dygtige til at håndtere oversvømmelser - vi så blandt andet et parkerings-anlæg under jorden, der er kombineret med en vandtank til klimasikring. Når kloaksystemet er ved at løbe over, åbnes tanken, og 10 millioner kubikmeter vand kan ledes i tanken på bare en halv time, fortæller Sandrini og fortsætter:

- Vi så også, hvordan Rotterdam har kan indrettet deres by med kunst og grønt overalt, og det er noget, vi virkelig vil tage til os. Vi skal også have flere træer i bybilledet og generelt langt mere bevoksning. Og så har Rotterdam virkelig tænkt i meget fine og gennemførte opholdsrum for borgerne. De har kunst med i alt, hvad de laver, og det var meget fascinerende. Hvor vi end vendte os, så var der en wauw-effekt, siger udvalgsformanden.

Rapporten om studieturen kan i øvrigt ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside under udlandsrejser.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce