Annonce
Kolding

Udvalg regnede med underskud på fem-otte mio. kroner - tallet endte på 15 mio. kroner

Regnskabet for Kolding Kommunes udvalg for socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddelområdet viser et underskud på 15 millioner kroner for 2018. Indtil for 14 dage side lød forveningen på et underskud på fem-otte millioner kroner. Arkivfoto: Michael Bager

I vinterferien var forventningen, at udvalget for socialøkonomi-, handicap og hjælpemidler fik et underskud på fem-otte millioner kroner. 14 dage senere viser det endelige regnskab, at tallet er dobbelt så stort, nemlig 15 millioner kroner. Udvalgsformand er overrasket og ærgrer sig.

Kolding: Helt frem til vinterferien forventede medlemmerne af udvalget for socialøkonomi-, handicap- og hjælpemidler, at de ville stå med et underskud på fem-otte millioner kroner på regnskabet for 2018. Onsdag fik politikerne det reelle tal, og det fordobler underskuddet til 15 millioner kroner.

JydskeVestkysten har spurgt udvalgsformand Benny Dall (EL), hvad det skyldes.

- Det handler om, at vi har fået flere og tungere opgaver. De effektiviseringer, vi foretager via Selvværd og sammenhæng, tager længere tid om at slå igennem, end vi havde ventet. Og vi havde også troet på, at det indkøbs- og ansættelsesstop, der trådte i kraft sidste år, ville frigive flere penge, end det reelt har gjort.

Tallene både overrasker og ærgrer han.

Forvaltningen har informeret politikerne om, at cirka ti millioner af underskuddet stammer fra voksenhandicapområdet, mens cirka fem millioner kroner kommer fra øgede udgifter på hjælpemiddelområdet. Økonomichef Jørgen Poulsen fortæller, at han på nuværende tidspunkt ikke kan specificere tallene ud.

- De enkelte elementer fremgår ikke af regnskabet, siger han.

Annonce

Underskuddet

Forvaltningen har fortalt medlemmerne af udvalget for socialøkonomi-, handicap og hjælpemidler, at merforbruget på 15 millioner kroner i særdeleshed kan henføres til voksenhandicapområdet og hjælpemiddelområdet.Voksenhandicapområdet tegner sig for cirka ti millioner kroner. Det skyldes: "Stort udgiftspres og øgede udgifter til henholdsvis længerevarende botilbud, midlertidige botilbud og botilbudslignende tilbud samt aktivitets- og samværstilbud og aflastningstilbud som følge af, at borgerne lever længere og bliver tiltagende dårligere fungerende"

Hjælpemiddelområdet tegner sig for cirka fem millioner kroner. Det skyldes: "Stort udgiftspres på for eksempel nye senge. Derudover ses en stigning i antal brugere af vendesystemer, trykforebyggende madrasser og forflytningshjælpemidler ..."

Benny Dall, (EL), der er formand for Kolding Kommunes udvalg for socialøkonomi-, handicap- og hjælpemidler, fortæller, at politikerne på næste udvalgsmøde får den første indrapportering efter en ny model. Den nye model skal gøre det nemmere at følge med i afvigelser og reelle omkostninger måned for måned. Arkivfoto: Chresten Bergh

Store beløb

Benny Dall fortæller, at udvalget er begyndt at indsnævre, hvordan underskuddet opstod.

- Et af de steder, hvor man kan tabe overblikket, er på vores specialiserede institutioner som Trindvold. Lad os sige, at Thisted Kommune har en borger boende der. Hvis borgeren flytter eller dør i løbet af året, så bliver pladsen ledig. Har Kolding Kommune en borger, der lige præcis mangler det tilbud og derfor flytter ind, så mangler vi en indtægt og får samtidig en udgift. Lad os sige at en plads på Trindvold koster 1,5 millioner kroner om året, så slår det igennem med tre millioner. Det kan hurtigt komme til at handle om et højt beløb, så der er brug for at følge den udvikling nøje. Og det arbejder vi på at kunne gøre.

Udligningerne mellem kommunerne foretages i slutningen af december og januar.

At opgaverne bliver tungere handler blandt andet om, at handicappede ligesom alle andre i dag lever længere end tidligere. Nogle af dem kan på et tidspunkt ikke længere bo i deres eget hjem og må flytte ind på en specialinstitution eller på plejehjem, og det koster mere.

- Indtil nu har vi bare set på, hvor mange borgere vi har af hver type. Vi har ikke taget højde for, at borgerne formentlig får brug for mere hjælp med alderen, og det vil vi tage højde for fremover, forklarer Benny Dall.

Massiv støtte

Han forklarer videre, at for få år siden var det ofte borgere med fysiske begrænsninger, der fik hjælp i hjemmet.

- I dag har mange brug for massiv støtte til at få dagligdagen til at fungere, fordi de har psykiske udfordringer. De borgere, der får hjælp derhjemme, har vi fokus på med Selvværd og sammenhæng. De vil nemlig ofte hellere have andre end kommunens ansatte til at hjælpe i dagligdagen.

Han giver et eksempel med en borger, der gerne vil have hjælp til at ordne ting på computeren.

- Vi vil hellere end gerne være med til at hjælpe borgeren med at opbygge et netværk, der kan hjælpe. Det kan godt være, at det koster en indsats i dag, i morgen og et år frem, men i sidste ende får borgeren den service, han eller hun gerne vil have og oplever en bedre hverdag, og på sigt sparer kommunen penge. Det er bare svært, for vi skal ud at tale med hver eneste borger og spørge om deres individuelle ønsker.

Han bebrejder ikke forvaltningen noget i forbindelse med underskuddet.

- Der er samme udvikling med stigende udgifter til området over hele landet. Men jeg kan bebrejde mig selv og sige, at jeg som formand måske har taget for lang tid om at finde ud af, hvordan mekanismerne er på det her område, siger Benny Dall.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Annonce