Annonce
Aabenraa

For meget administration: Viceborgmester skriver til minister for at få lempet regler

Jobrotationsordningen er blevet alt for bureaukratisk, mener formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt (DF). Arkivfoto.
Meget få arbejdsgivere bruger muligheden for at få ledige til at vikariere, når medarbejderne er på efteruddannelse. Ordningen kræver for meget administration. Derfor vil Ejler Schütt (DF) skrive til minister.

Aabenraa: Det går ikke specielt godt med jobrotationen i Aabenraa, og det er kommunen ikke alene om. Også på landsplan er brugen af ordningen faldet drastisk siden 2015.

Ordningen giver ledige mulighed for at komme i job, mens de fastansatte på virksomhederne bliver opkvalificeret gennem efteruddannelse. Det har for mange ledige betydet, at de er blevet sluset ind på arbejdsmarkedet.

Derfor vil Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune gerne have flere arbejdsgivere til at bruge ordningen. Den er også en væsentligt element i den beskæftigelsesplan for 2020, som er på trapperne.

- Problemet er, at der er indført nye krav til dokumentation, som virksomhederne skal opfylde, forklarer viceborgmester Ejler Schütt (DF), som er formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Han vil derfor skrive til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i håb om at få lempet de stramme regler.

Annonce

Drastisk fald

I 2014 var der i Aabenraa Kommune 55 ledige, der fik mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet via jobrotationsordningen. I fjor kom antallet ned på bare to.

Tendensen er den samme på landsplan. 4727 ledige benyttede ordningen i 2014, mens tallet i fjor var nede på 422.

Vigtig medspiller

- Virksomhederne i kommunen er en vigtig medspiller, hvis det her skal fungere, understreger Søren Lorenzen, der er direktør for Jobcenter og Borgerservice i Aabenraa Kommune.

Virksomhederne sender stadig deres medarbejdere på videreuddannelse, men de ansætter vikarer udefra i stedet for at hyre dem via jobcentret. Derfor mister de ledige denne mulighed for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet.

Nye regler, der blev indført i 2015, betyder blandt andet, at der er strenge krav til de uddannelser, som medarbejderne på virksomhederne tager.

Virksomhederne og jobcentret skal også konkret fra time til time kunne dokumentere, hvilke timer vikaren har vikarieret for.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce