Annonce
Sønderborg

Udvalg vil hylde kulturen med en pris

Prisen skal uddeles på Kulturforum. Arkivfoto: Patricio Soto
Udvalget for kultur, idræt, handel og turisme har besluttet at stifte en ny kulturpris, Kompasnålen, som skal uddeles til en person eller en forening.
Annonce

Sønderborg: Kulturen skal hyldes i Sønderborg Kommune. Det skal ske med en kulturpris, som skal gå til en person eller forening, som arbejder for at fremme kommunens kulturliv og sætter retning inden for kulturen. Det har udvalget for kultur, idræt, handel og turisme besluttet. Ideen til kulturprisen kom fra kulturaktørerne på arrangementet Kulturforum.

- Der er et ønske om at lave en kulturpris som et godt eksempel, som andre kan følge. Vi har lyttet og vil gerne uddele et skulderklap. Vi skal huske at fortælle de gode historier, for der sker så mange gode ting i Sønderborg Kommune og i kulturlivet, derfor har vi imødekommet det ønske, siger Jesper Kock (S), der er fungerende formand for kulturudvalget.

Prisen skal hedde Kompasnålen - her peger Kulturkompasset hen, og med prisen følger 10.000 kroner. Alle kan indstille foreninger eller personer til prisen for enkeltarrangementer eller varige tiltag. En jury bestående af politikere i kulturudvalget, den kommunale kulturchef samt en privat aktør skal udpege vinderen. Formålet med prisen er at hylde de frivillige personer eller foreninger, der gør en særlig indsats for kommunens kulturliv. Den særlig indsats skal sætte retning, nytænke og være fremsynet, lyder det fra kulturforvaltningen.

Prisen skal uddeles på Kulturforum, hvor kommunens kulturaktører mødes med politikere og forvaltning og snakker om femtidens kulturoplevelser i Sønderborg Kommune. Næste Kulturforum er planlagt til den 7. marts 2020.

Der åbnes for indstillinger til kulturprisen i januar 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Lærerformand opfordrer Koldings lærere til at tage deres forholdsregler: Sådan kan de mindske risiko for at blive smittet

Annonce