Annonce
Haderslev

Udvalg vil plante træer i landsbyerne

Tulipantræets røde blomster blev også brugt som symbol på danskheden, og landdistriksudvalget vil derfor have plantet tulipantræer og rødbøge i landsbyerne i anledning af 100-året for Genforeningen. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Blodbøg og tulipantræer er symbolske og forbindes med Genforeningen. Sidste år blev der sat tulipanløg, i år skal der plantes træer, mener udvalg.
Annonce

Haderslev Kommunes landområder skal være endnu grønnere.

Sidste år blev der plantet 46.000 blomsterløg i alle landdistrikter, og nu har udvalget fået endnu større ambitioner.

I hvert landdistrikt skal der nemlig plantes to træer - en blodbøg og et tulipantræ

- Vi har en pulje på 50.000 kroner til forskønnelse i landdistrikterne. Sidste år plantede vi blomsterløg. Her i genforeningsåret vil det være oplagt hvert sted at plante to træer som et varigt minde om 100-året for Genforeningen, siger Bent Kloster (V), der er formand for landdistriktsudvalget.

Ifølge Bent Kloster får alle 29 landdistrikter mulighed for at byde ind på at træer, der ifølge Bent Kloster skal ses som et supplement til de genforeningssten, der står i mange landsbyer.

- Et genforeningstræ er meget symbolsk her i genforeningsåret, lyder det fra formanden, der fortæller, at der i de 29 landdistrikter er 40 mindre samfund, hvor der kan komme træer.

Træer

Der ligger meget symbolik i træer. Ikke mindst, fordi træer er noget levende, der lever videre, selv hvis de, der er mindet med det, er døde Bøgen opfattes sommetider som et symbol på Danmark. Den røde farve kan også opfattes som blodets farve. Den nationale symbolik i traditionen med at plante træer som monumenter, finder vi i øvrigt også i forbindelse med indførelsen af Grundloven i 1849.

Nogle steder har man haft særlige lokale grunde til at vælge en specifik træart. I Ærøskøbing valgte man for eksempel at minde Genforeningen med et lindetræ, fordi man opfattede netop det træ som et symbol på Ærø.

Annonce

Symbolikken

Udvalget har peget på blodbøgen og tulipantræet, fordi begge træer med deres røde blade og røde blomster under den prøjsiske tid var med til at markere dansk sindelag.

- Jeg vidste godt det med blodbøgen, men det med tulipantræet anede jeg ikke, siger Bent Kloster, der håber, at mange lokalsamfund vil benytte sig af trætilbudet.

Man kommer ikke langt med 50.000 kroner.

- Vi skal i gang med at se, om der er fonde og virksomheder, der kan gå med i dette projekt, siger udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce