Annonce
Haderslev

Udvalgsforkvindens håb: De unge skal vælge Haderslev til, når de uddanner sig

Socialdemokraten Marie Skødt er ny forkvinde for det nye unge-udvalg. Udvalget skal ifølge Marie Skødt arbejde med to ben. Dels skal flere unge i uddannelse og job og dels skal Haderslev gøres til en attraktiv kommune at bosætte sig i for de unge. Foto: André Thorup
Marie Skødt (S) er forkvinde for unge-udvalget, der har som opgave at få flere unge i uddannelse og job og samtidig gøre Haderslev til en attraktiv uddannelsesby og kommune. Det er ikke en let opgave, for alle unge er forskellige.

46.600 unge 15-24-årige, som ikke havde gennemført anden uddannelse end grundskolen, havde i februar 2020 på landsplan hverken et job eller var i gang med en uddannelse. Det svarer til cirka syv procent af alle unge. Det viser en analyse, der i november blev udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tallene taler deres tydelige sprog. Alt for mange unge mellem 15 og 24 år er uden tilknytning til en ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet. Det gælder i Haderslev såvel som i resten af Danmark. Det skal der gøres noget ved, og i Haderslev Kommune kommer det blandt andet til at ske gennem det nye unge-udvalg.

- Vi kommer til at stå på to ben. Vi skal have flere i uddannelse og job, primært mænd, og så skal vi gøre Haderslev til en attraktiv by for unge at tage en uddannelse og bosætte sig i.

Annonce

Socialdemokraten Marie Skødt, der er forkvinde for det nye udvalg, ved, at opgaven ikke bliver let. Hun har selv børn, der glæder sig til at flytte til en større by og der tage en uddannelse.

- Vi er dog tvunget til at kigge på, hvad vi kan gøre for at de kommer tilbage eller bliver her, siger Marie Skødt, som mener, at der skal arbejdes med en helt anden tilgang end hidtil i forhold til de unge.

- Vi skal arbejde på kryds og tværs, både med de forskellige udvalg og forvaltninger og selvfølgelig også med lokale aktører. Noget af det, som vi ved, er, at kultur, boliger og job står højt i de unges overvejelser. Det skal vi se på. For det er ikke det ene eller det andet. Vi skal arbejde med mange ting på samme tid.

Første skridt

Etableringen af unge-udvalget er ifølge hende et første skridt:

- Unge-udvalget kommer jo til at arbejde med et område, der politisk har været nedprioriteret. Arbejdet er faldet imellem flere stole, og selv om vi har drøftet det, er det aldrig faldet helt på plads. Med det nye udvalg sætter vi for alvor lys på området, siger Marie Skødt.

Arbejdet er faldet imellem flere stole, og selv om vi har drøftet det, er det aldrig faldet helt på plads. Med det nye udvalg sætter vi for alvor lys på området.

Marie Skødt (S), forkvinde for unge-udvalget

Set ud fra et statistisk synspunkt er beskæftigelsen i øjeblikket høj, og efterspørgslen på arbejdskraft lige så høj. Det er mere, når Marie Skødt begynder at lægge data sammen på flere områder, at hun bliver nervøs. Særligt de unge mænd har en tendens til ikke at komme i uddannelse.

- Både tal og prognoser siger, at antallet af unge, der gennemfører en uddannelse, er faldende. Det går simpelthen den forkerte vej. De unge vil hellere have et job og tjene penge end tage en uddannelse.

Måske er det forståeligt. Men udgangen for den enkelte unge kan være alvorlig, hvis de ikke har en uddannelse at falde tilbage på. Målet at få flere i gang med en uddannelse er derfor en vigtig opgave.

Ud over det er ensomhed og psykisk sygdom noget af det, der trives rigtig meget blandt ungdomsårgangene.

- Kan vi arbejde med at vende den onde spiral, når vi langt, siger Marie Skødt.

Annonce

Attraktiv uddannelsesby

Haderslev som uddannelsesby er den anden vigtige opgave. Gennem sit arbejde som lektor på UC Syd ved Marie Skødt, hvor de unge kommer fra – og hvor de bor:

- Rigtig mange pendler til Haderslev. Vi har pendlerstuderende fra Svendborg, Silkeborg, Varde, og Fredericia. Det kendetegner unge på de videregående uddannelser.

- Derfor skal vi simpelthen gøre Haderslev til et attraktivt sted at bosætte sig.

Den gyldne nøgle til løsningen ligger Marie Skødt ikke inde med. Det er ifølge hende komplekst, og de unge skal selv være med til at finde løsningerne. Billige boliger, attraktive kulturtilbud og muligheden for at få job vejer tungt, hvis de unge skal vælge Haderslev til.

- Men også det er svært. På den ene side efterspørger de unge kulturtilbud, på den anden side benytter de sig ikke af dem, siger Marie Skødt.

At det er vigtigt for Haderslev by og kommune at fastholde ungdommen er et faktum for forkvinden for unge-udvalget.

- Arbejdspladserne efterspørger jo arbejdskraft. Det drejer sig om både håndværkere, sosu’er og mange andre fag. Det er svært for alle at rekruttere, fordi ungdomsårgangene bliver mindre og mindre. Men vi har brug for unge for, at vi kan blive attraktive. Vi skal derfor være relevante overfor de unge, så de synes, det er attraktivt at slå sig ned i vores kommune. Derfor skal vi slå på det, der skaber værdi for dem, altså de unge.

Haderslev har haft et ungdomsråd, men det gik i opløsning, da medlemmerne flyttede fra byen for at uddanne sig. At det er vigtigt at involvere de unge lægger Marie Skødt ikke skjul på, at hun finder nødvendigt:

Unge-udvalget

Marie Skødt (S) er forkvinde for unge-udvalget med Jens Friis Felber (V) som næstformand.

Udvalget består desuden af Kristina W. Møller (K), Thomas Vedsted (NB), Lene Bitsch Bierbaum (V), Julie Juhler (S) og Cecilie Haaland (S).

Unge-udvalget holdt sit første møde torsdag den 6. januar.

- I den tidligere konstruktion stoppede ungdomsrådet ved gymnasiet. Da der er stor forskel på gymnasieunge og unge på de videregående uddannelser, er vi nødt til at se på, hvad der virker. De går ikke ubetinget efter de samme kulturtilbud. Ungdomslivet er jo en opbrudstid, her bliver der brudt med forældrene, og man arbejder med sin egen kulturelle identitet. Det er vigtigt at have med. De unge vil være én blandt mange – fra linedanseren til alle andre. Det handler om at have sin identitet og at have venner. Det er i det felt, vi skal navigere og finde løsninger.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Alkohol og selvmordstanker styrede Lises liv, men så fik hun nok: Nu har hun tabt 33 kilo og sat sig for at hjælpe kriseramt psykiatri i Aabenraa

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Billund

Grindsteds debutant fik aftenens største bifald: Endnu en sejr bringer Grindsted tæt på topholdene

Fanget i politisk slagsmål om udenlandsk arbejdskraft: - Det er fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Sport

Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 for DM-afbud

Annonce