Annonce
Esbjerg

Udvalgsformand bekymret for handicappedes aktivitetstilbud

Tirsdag er der møde i Social & Arbejdsmarkedsudvalget, og her kommer politikerne også til at drøfte den såkaldte ledsageordning. Borgerservicechef Jens Erik Morthensen vil give udvalget en orientering om ordningen. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen.
Social & Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i september 2018 for første gang såkaldte kvalitets-standarder for den kommunale ledsageordning, der skal give handicappede større handlefrihed og mulighed for aktiviteter. Blot en uge senere blev det i budgetforliget vedtaget at skære på udgifterne til ordningen. Udvalgsformand bekymret for konsekvensen.

Esbjerg Kommune: Social & Arbejdsmarkedsudvalget får på sit møde tirsdag en orientering om den kommunale ledsage-ordning samt den gennemgang af sagerne, som den kommunale forvaltning netop er i gang med i forhold til visitering til ydelsen. P.t. mangler sagsbehandlerne på kommunen at gennemgå cirka 30 sager ud af de 241, der p.t. er visiteret til ydelsen.

Baggrunden er den meget omtalte sag om 27-årige Nikolaj, der er udviklingshæmmet og har et meget begrænset sprog i form af fire ord og ellers kommunikerer med tegn og fagter, og som har fået frataget sin ledsageordning, fordi "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til", som der står i brevet fra Esbjerg Kommune.

Senere samme dag - tirsdag klokken 18 - er der aftalt møde med Nikolaj, hans pårørende samt hans bosted om beslutningen, som hans mor har kritiseret i hårde vendinger. Ikke mindst, fordi Nikolaj har gjort god brug af ledsageordningen og været glad for den i de otte år, han har været visiteret til den.

Annonce

Kvalitetsstandarder

  • Om en borger er omfattet af målgruppen og dermed kan visiteres til ledsageordningen, bedømmes ifølge Esbjerg Kommune udfra følgende kriterier:
  • At borgeren efter en konkret vurdering på baggrund af borgerens ønsker om selvvalgt aktivitet ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
    At borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
    At borgeren kan give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter.
    At borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten.
    At borgeren reelt skal kunne deltage i den selvvalgte aktivitet uden at få hjælp til aktiviteten fra en ledsager.

Virkelighedens verden

Den 11. september 2018 - blot en uge før, der blev indgået et budgetforlig i Esbjerg Byråd, hvor der blandt andet blev vedtaget en handleplan for økonomisk balance på voksenhandicapområdet, og hvori også indgik at skære ned på udgifterne til ledsageordningen - godkendte Social & Arbejdsmarkedsudvalget de såkaldte kvalitetsstandarder for ledsageordningen.

Det var første gang, der blev foretaget en politisk godkendelse af den visiterede ydelse. I kvalitetsstandarderne gør forvaltningen politikerne opmærksomme på, at der hos borgere, der eksempelvis bor i botilbud, hvor der tilbydes ledsagelse som en del af det samlede tilbud, vil blive foretaget "individuel vurdering af, om den pågældende har et ledsagerbehov i forhold til den hjælp, der i forvejen ydes".

Men der kan være stor forskel på, hvad der på papiret tilbydes af eksempelvis et bosted, og hvad der er muligt med personaleressourcer i virkelighedens verden, siger Henrik Vallø (Borgerlisten), formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

- Jeg er selvfølgelig bekymret for, om man fjerner ledsageordningen hos eksempelvis nogle borgere, der hidtil har været visiteret til det, og siger, at det nu må være op til bostedet at levere den ydelse. For der er ingen tvivl om, at medarbejderne er pressede på bo-institutionerne, og enden på det kan blive, at borgerne ikke kommer ud til aktiviteter. Det må vi som politikere også forholde os til, siger Henrik Vallø.

Ingen tid

Det sidste er noget, som Jette Zebis, mor til senhjerneskadede Kasper, der er Esbjerg-borger bosiddende på Lunden i Varde og som den 30. januar skal gen-evalueres i forhold til sin ledsage-ordning, kender alt til:

- Jeg har selv indkøbt otte dyner, så personalet har noget at skifte med. De har ikke tid til at skifte betræk hele tiden, så hvordan personalet skal kunne ledsage Kasper på ture ud af huset, hvis han mister sin ordning, dét har jeg vanskeligt ved at se. Personalet har rigeligt at se til i forvejen, i hvert fald sådan som jeg oplever det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce