Annonce
Esbjerg

Udvalgsformand bekymret for handicappedes aktivitetstilbud

Tirsdag er der møde i Social & Arbejdsmarkedsudvalget, og her kommer politikerne også til at drøfte den såkaldte ledsageordning. Borgerservicechef Jens Erik Morthensen vil give udvalget en orientering om ordningen. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen.
Social & Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i september 2018 for første gang såkaldte kvalitets-standarder for den kommunale ledsageordning, der skal give handicappede større handlefrihed og mulighed for aktiviteter. Blot en uge senere blev det i budgetforliget vedtaget at skære på udgifterne til ordningen. Udvalgsformand bekymret for konsekvensen.

Esbjerg Kommune: Social & Arbejdsmarkedsudvalget får på sit møde tirsdag en orientering om den kommunale ledsage-ordning samt den gennemgang af sagerne, som den kommunale forvaltning netop er i gang med i forhold til visitering til ydelsen. P.t. mangler sagsbehandlerne på kommunen at gennemgå cirka 30 sager ud af de 241, der p.t. er visiteret til ydelsen.

Baggrunden er den meget omtalte sag om 27-årige Nikolaj, der er udviklingshæmmet og har et meget begrænset sprog i form af fire ord og ellers kommunikerer med tegn og fagter, og som har fået frataget sin ledsageordning, fordi "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til", som der står i brevet fra Esbjerg Kommune.

Senere samme dag - tirsdag klokken 18 - er der aftalt møde med Nikolaj, hans pårørende samt hans bosted om beslutningen, som hans mor har kritiseret i hårde vendinger. Ikke mindst, fordi Nikolaj har gjort god brug af ledsageordningen og været glad for den i de otte år, han har været visiteret til den.

Annonce

Kvalitetsstandarder

  • Om en borger er omfattet af målgruppen og dermed kan visiteres til ledsageordningen, bedømmes ifølge Esbjerg Kommune udfra følgende kriterier:
  • At borgeren efter en konkret vurdering på baggrund af borgerens ønsker om selvvalgt aktivitet ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
    At borgeren kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
    At borgeren kan give udtryk for – ikke nødvendigvis verbalt – et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter.
    At borgeren er bevidst om indholdet i aktiviteten.
    At borgeren reelt skal kunne deltage i den selvvalgte aktivitet uden at få hjælp til aktiviteten fra en ledsager.

Virkelighedens verden

Den 11. september 2018 - blot en uge før, der blev indgået et budgetforlig i Esbjerg Byråd, hvor der blandt andet blev vedtaget en handleplan for økonomisk balance på voksenhandicapområdet, og hvori også indgik at skære ned på udgifterne til ledsageordningen - godkendte Social & Arbejdsmarkedsudvalget de såkaldte kvalitetsstandarder for ledsageordningen.

Det var første gang, der blev foretaget en politisk godkendelse af den visiterede ydelse. I kvalitetsstandarderne gør forvaltningen politikerne opmærksomme på, at der hos borgere, der eksempelvis bor i botilbud, hvor der tilbydes ledsagelse som en del af det samlede tilbud, vil blive foretaget "individuel vurdering af, om den pågældende har et ledsagerbehov i forhold til den hjælp, der i forvejen ydes".

Men der kan være stor forskel på, hvad der på papiret tilbydes af eksempelvis et bosted, og hvad der er muligt med personaleressourcer i virkelighedens verden, siger Henrik Vallø (Borgerlisten), formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

- Jeg er selvfølgelig bekymret for, om man fjerner ledsageordningen hos eksempelvis nogle borgere, der hidtil har været visiteret til det, og siger, at det nu må være op til bostedet at levere den ydelse. For der er ingen tvivl om, at medarbejderne er pressede på bo-institutionerne, og enden på det kan blive, at borgerne ikke kommer ud til aktiviteter. Det må vi som politikere også forholde os til, siger Henrik Vallø.

Ingen tid

Det sidste er noget, som Jette Zebis, mor til senhjerneskadede Kasper, der er Esbjerg-borger bosiddende på Lunden i Varde og som den 30. januar skal gen-evalueres i forhold til sin ledsage-ordning, kender alt til:

- Jeg har selv indkøbt otte dyner, så personalet har noget at skifte med. De har ikke tid til at skifte betræk hele tiden, så hvordan personalet skal kunne ledsage Kasper på ture ud af huset, hvis han mister sin ordning, dét har jeg vanskeligt ved at se. Personalet har rigeligt at se til i forvejen, i hvert fald sådan som jeg oplever det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce