Annonce
Haderslev

Udvalgsformand: Der mangler børn og dermed syv millioner kroner

Lars Pedersen synes rækkefølgen af udmeldingerne fra forvaltning og politikere er forkert. Man kunne have undgået uro, mener lærerformanden. Arkivfoto: Matilde Bøjlund Andersen
Forleden var meldingen, at der skal fyres ni lærere på skolerne i Haderslev Kommune. Det vakte undren, fordi skolerne netop er blevet stillet en større investering i udsigt for at kunne håndtere flere elever med specielle behov. En investering der skulle medføre nye stillinger.

HADERSLEV: Skolerne i Haderslev skal tilsammen spare syv millioner kroner, og det vil koste et vist antal stillinger på almenområdet. Forleden var der tale om ni stillinger, nu er tallet nede på lidt over syv. Besparelsen har vakt undren, fordi det er kun få uger siden, at udvalget for børn og familie besluttede at flytte midler fra specialområdet til almenområdet, samtidig med at der skulle investeres fem millioner kroner i år og 10 millioner kroner i 2020 med henblik på at kunne inkludere flere børn i almenområdet.

Men underskuddet på syv millioner kroner skyldes en stærkt faldende børnetal, Henrik Rønnow (S), formand for udvalget for børn og familie:

- I skoleåret 16/17 var der 5356 elver, i skoleåret 17/18 faldt tallet til 5303 elever, og så kom et stort fald til 5099 elever i skoleåret 18/19. Det koster nu, det er de små årgange vi mærker, og på et tidspunkt var vi jo også ude og afskedige 420 dagplejere.

- Men hvordan kan det blive en overraskelse, man har jo kendt børnetallet længe?

- Jeg forstår heller ikke, at der er nogen der kan opfatte det som en overraskelse, det blev jo fremlagt på budgetseminaret, siger udvalgsformanden med slet skjult hentydning til kritikken af de mulige fyringer.

Annonce
Der er mange forkerte tal i luften, men så spørg os da. Alle os, der sidder i udvalget er formet af folkeskolen og vil den det bedste, men det er svært at trænge igennem.

Henrik Rønnow

Må ikke fylde huller

Henrik Rønnow forsikrer dog, at pengene til den ekstraordinære inklusionsindsats forbliver øremærkede til det, og de kommer ikke til at fylde hullet for de manglende syv millioner kroner.

- Som en del af investeringsstrategien er det et krav til skolerne, at de skal fortælle udvalget, hvordan de vil bruge pengene, fordi vi vil sikre os, at de rent faktisk går til inklusionsdelen, siger Henrik Rønnow.

Lærernes formand, Lars Pedersen, stor pris på, at pengene ikke får lov at fylde tomme huller, men han forstår ikke ikke rækkefølgen af udmeldingerne:

- Lige nu sidder skolerne og forbereder jobopslag i forhold til inklusionsindsatsen, som også kaldes PLCmodellen, men hvorfor ikke vente med udmeldinger om fyringer på almendelen, indtil man havde set, hvilke behov og muligheder, der er og bliver på inklusionsområdet. Så kunne man have slået stillingerne op, og så ville man have haft et bredere felt at flytte rundt i, og så ville man kunne undgå varslinger om fyringer, uro og frygt blandt medarbejderne.

Pengene er der

Henrik Rønnow mener ikke, det kunne gøres anderledes, han mener også, at debatten på blandt andet Facebook har bidraget til mere uro end nødvendigt.

- Der er mange forkerte tal i luften, men så spørg os da i stedet. Alle os, der sidder i udvalget er formet af folkeskolen og vil den kun det bedste, men det er svært at trænge igennem, når det pludselig forlyder, at vi bruges 1175 kroner mindre pr. barn end sammenlignelige kommuner. Det er svært bare at sammenligne kommuner, fordi det handler også om, hvordan man har valgt at kontere, siger Rønnow, og giver et eksempel:

- I forbindelse med sidste års budgetforlig blev der afsat to millioner kroner til Haderslev Musikskole. Ifølge aftalen skal musikskolen bruge midlerne på skoleområdet. Midlerne kommer således skolerne til gavn, men de er konteret på musikskolen. Midlerne tæller således ikke med indenfor skoleområdet. Dette er blot et eksempel på, at konteringen ikke altid følger indsatsen. Selvom der er en vis ligheden i konteringen kommunerne imellem, så er der forskel på, hvordan de enkelte kommuner så at sige gør regnskabet op. Det gør det desværre svært at sammenligne de enkelte kommuner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce