Annonce
Aabenraa

Udvalgsformand efter bro-svipser: Vi kunne godt have brugt pengene

Formanden for Aabenraa Kommunes teknik- og miljøudvalg, Arne Leyh Petersen, har ikke så mange kommentarer til sagen om den private bro andet end, at udvalget da godt kunne have brugt pengene til noget andet. Arkivfoto: Jacob Schultz
Både formanden for teknik- og miljøudvalget og borgmesteren ærgrer sig over, at kommunen har brugt 700.000 kroner på en bro, den slet ikke ejer.

Aabenraa: Aabenraa Kommunes teknik- og miljøudvalg kæmper for at få budgetterne til at hænge sammen. Aktuelt står udvalget og mangler cirka 4,5 millioner kroner til den kollektive trafik i de kommende år.

Så 700.000 kroner ville falde et tørt sted.

- Ja, jeg kan godt sige, at vi mangler penge i udvalget. Men ellers har jeg ingen kommentarer, siger formand Arne Leyh Petersen (DF), da han bliver konfronteret med sagen om, at forvaltningen har brugt 700.000 kroner på at renovere en privat bro. En fejl, man ifølge direktør Stig Werner Isaksen først er blevet opmærksom på efter en henvendelse fra JydskeVestkysten i mandags.

- Jeg har fået en ganske, ganske kort orientering, men kan lige nu ikke sige mere end, at der bliver samlet op på det, lyder det fra Arne Leyh Petersen.

Annonce

Borgmester bandede

De øvrige udvalgsmedlemmer og resten af byrådet blev i løbet af torsdagen ligeledes orienteret om sagen. Således også borgmester Thomas Andresen (V), der indrømmer, at han bandede indvendigt, da han hørte det.

- Ja, for det er da voldsomt ærgerligt. De penge ville jeg da hellere have brugt på noget andet, som han siger, men erkender så også, at der jo ikke er så meget at gøre ved det nu:

- Nej, men jeg tænker da, at det afstedkommer en eller anden evaluering af, hvordan man fremover gør tingene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kommune vil anmelde 48 ulovlige vintercampister til politiet: Enlig mor med børn smides på gaden

Annonce