Annonce
Aabenraa

Udvalgsformand er begejstret - men han lover ingenting

Udvalgsformand Lars Kristensen mener, det var den rigtige beslutning at støtte den nye festival. Men han er ikke klar til at love støtte igen til næste år. Arkivfoto
Lars Kristensen, formand i kultur- og fritidsudvalget, vil ikke melde noget ud om fremtidig støtte til Aabenraa Havne- og Skaldyrsfestival, før det er behandlet politisk.

Aabenraa: De 150.000 kroner fra Aabenraa Kommune til byens nye havnefestival var penge givet godt ud.

Det mener Lars Kristensen (V), udvalgsformand i kultur- og fritidsudvalget, som i sin tid var med til at bevillige beløbet til arrangørerne. Han deltog selv om fredagen og var begejstret for det, han så.

- Det var helt kanon. Mange mennesker, travlt i boderne, gode aktiviteter og dejlige fisk. Bedømt ud fra fredagen var min mavefornemmelse klart, at det var godt givet ud. Det er dejligt med sådan et frisk pust i byen, siger Lars Kristensen.

Alligevel er han ikke klar til at love arrangørerne hverken underskudsgaranti eller en gentagelse af støtten på 150.000 kroner.

- Vi skal have den del behandlet politisk, så det vil jeg helst ikke melde ud her. Personligt synes jeg, det var et rigtig godt arrangement. Vi sagde jo i sin tid nej til at støtte Kongelig Classic (regatta i Flensborg, Sønderborg og Aabenraa) og besluttede os for, at pengene skulle bruges på noget andet maritimt. Det var så det her, og det ser ud til at have været den rigtige beslutning, siger Lars Kristensen.

Nu vil han afvente en evaluering.

- Og så må vi se, hvad der skal ske med det fremadrettet, siger han.

Annonce

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce