Annonce
Esbjerg

Udvalgsformand går ind i sag om rotteplage ved Paradissøerne

Søren Heide Lambertsen (V), formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, kunne tirsdag ved selvsyn konstatere, at der er rotter i området omkring Paradissøerne mellem Darumvej og Gammelby Ringvej. Foto: Ken Mathiesen
Udvalgsformand Søren Heide Lambertsen (V) tog tirsdag til Paradissøerne, da flere havde observeret rotter i det grønne område. Her mødte også udvalgsformanden en af de rotter, som formentlig tiltrækkes af foder til ænderne og efterladte madrester.
Annonce

Esbjerg: For nogle år siden blev store brune rotter observeret svømmende side om side med ænderne i Lergravsøen, og nu er den tilsyneladende gal igen med rotteplage i et rekreativt anlæg i det østlige Esbjerg.

Således melder borgere på Facebook-siden ”Info fra borger til borger i Esbjerg by” om mange rotter ved Paradissøerne mellem Darumvej og Gammelby Ringvej.

I et opslag på Facebook-siden advarer en borger om ”massevis” og ”uhørt” mange rotter ved Paradissøerne:

”Vil lige gøre opmærksom på, at der er uhørt mange rotter derude for øjeblikket, og det er faktisk ret klamt, at man konstant skal støde på dem, når man sidder på bænke ude ved søerne, og de kommer vrimlende i alle størrelser, bare til orientering, hvis I skal have madpakke med eller skal grille derude, så I ikke bliver overraskede”, skriver borgeren.

En anden borger skriver, at vedkommende har oplevet rotter på land og i vandet ved det grønne område, som bruges af mange borgere i Gammelby og det det østlige Esbjerg.

”Vi var også dernede forleden dag, vi så en hel del. Både nogle, der løb rundt i og omkring søerne, samt to, der svømmede i vandet. Total klamt”.

Annonce

Hold igen med foder

Allerede tirsdag gik Søren Heide Lambertsen (V), formanden for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, ind i sagen. Her foretog han en besigtigelse af området omkring Paradissøerne og observerede selv en rotte. Forinden havde han taget kontakt til den kommunale forvaltning, som kunne oplyse, at Din Forsyning allerede havde modtaget en anmeldelse om observation af rotter ved Paradissøerne.

- De (Din forsyning, red.) går nu i dialog med borgeren om, hvor han har set rotterne, så der kan igangsættes en bekæmpelse. Jeg har fået oplyst, at senest, der var rotter ved søerne, var den primære årsag kraftig fodring af ænder, fortæller Søren Heide Lambertsen.

Rottebekæmpelse

Rottebekæmpelsen i byzonen i Esbjerg Kommune foretages af Din Forsyning.

Udgifterne til bekæmpelsen er betalt over ejendomsskatten, hvad enten det drejer sig om private, virksomheder eller offentlige institutioner mm. Der vil ikke blive opkrævet yderligere i forbindelse med bekæmpelse.

Anmeldelse af rotter kan ske via Esbjerg Kommunes hjemmeside.

En ansat i Din Forsyning, som tirsdag eftermiddag kiggede på forholdene ved Paradissøerne, oplyser ligeledes, at fodring af ænder og efterladelse af mad er en sandsynlig forklaring på rotterne ved Paradissøerne. Historisk har efterladte madrester også andre steder i kommunen givet anledning til rotteproblemer, eksempelvis ved Strandpromenaden omkring Café Stryhns i Hjerting.

For nogle år siden skrev JydskeVestkysten om rotter, som svømmer rundt i Lergravssøen sammen med ænderne. Det blev dengang dokumenteret med dette foto. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce