Annonce
Esbjerg

Udvalgsformand går ind i sagen om vold på Rørkjær Skole

- Som forældre kan man faktisk være afgørende for en god kultur i klassen. For det er også tit i fritiden, at vold og mobning eskalerer. Det kan være ved fødselsdage, i weekender og ikke mindst gennem snapchat og andre medier. Jeg ved godt, at det handler om små børn i en 3. klasse er, men det er vigtigt, at forældrene holder godt øje, siger Diana Mose Olsen. Arkivfoto
En pige i 3. klasse på Rørkjær Skole har i årevis været udsat for vold og mobning, uden at skolen har taget affære, fortæller et forældrepar fra Esbjerg i Ekstra-Bladet. Skoleledelsen er nu gået ind i sagen, og udvalgsformand Diana Mose Olsen afventer en redegørelse om, hvad der gik galt.

ESBJERG: Igennem to et halvt år har en niårig pige været udsat for voldelige overgreb i skoletiden på Rørkjær Skole. En klassekammerat har ladet frustrationerne gå ud over hende, så hun er kommet hjem med sår, rifter, blå mærker og senest - sidste fredag - et stykke bar hovedbund, hvor drengen havde hevet en stor tot hår af.

Pigens forældre har gentagne gange kontaktet skolen for at få volden stoppet, men har oplevet det som nyttesløst, så som en sidste udvej valgte de at stille op og fortælle deres historie i Ekstra-Bladet. Da artiklen onsdag blev bragt, fik det både skolen og ledelsen på rådhuset til at reagere. Udvalgsformand for Børn- og familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), der i øvrigt selv har børn på skolen, er meget opsat på at få problemet løst.

- Både Esbjerg Kommunes skolechef og Rørkjær Skoles leder er involveret i sagen nu, og selv afventer jeg en redegørelse om forløbet, og hvordan det kunne gå så galt. Når man læser det i pressen, lyder det meget voldsomt, ja direkte rædselsfuldt, men vi skal finde frem til, hvad der er op og ned i situationen. Det her må ikke ske, siger Diana Mose Olsen.

I og med at hun selv er mor til to børn på Rørkjær Skole, ved hun, at skolen faktisk har en antimobbestrategi:

- Det første, jeg gerne vil have svar på, er hvordan skolen følger retningslinjerne i deres antimobbestrategi. Det er vigtigt at få klarlagt, hvilke initiativer skolen allerede har taget i den her sag, og om alt er blevet håndteret ordentligt. Hvis det er sket gennem lang tid, og skolen ikke har grebet ordentligt ind, skal vi have iværksat nogle procedurer. Og vi skal se på, om skolen selv har kompetencerne til at klare det her selv, eller om der skal noget kompetenceudvikling på eller støtte udefra, siger hun.

Annonce
En frisk start på en ny skole kan nogle gange være en mulighed, men jeg håber altid, at vi når at forebygge. For ved et skoleskifte sidder det flyttede barn tilbage med en følelse af, at det er ham eller hende, der er noget galt med.

Diana Mose Olsen

Forældres ansvar

Udvalgsformanden understreger, at skolen og dens ansatte har et stort ansvar for elevernes trivsel, og at længerevarende vold og mobning på ingen måde er acceptabelt. Hun mener samtidig, at klassens forældre også har et ansvar:

- Når det handler om mobning i en klasse, er det rigtig vigtigt at få involveret både klassens andre elever og forældre. For mobing opstår nogle gange, når der er en kultur, som danner grobund for mobning. Når alle forældre er involveret i klassens trivsel, og når man som forældre sikrer, at der er legeaftaler på kryds og tværs i klassen, og at alle børn altid bliver inviteret med til fødselsdage og andre begivenheder, så er der lagt et vigtigt fundament. Og forældre skal tale åbent med hinanden om også de svære ting, som de kan hjælpe hinanden og skolen med at være opmærksomme på. Der er altid et ledelsesansvar og et medarbejderansvar i den her slags sager, men jeg synes, vi mister en stor del af indsatsen, hvis man ikke også involverer forældrene, siger Diana Mose Olsen.

Forældrene til den ramte pige oplever , at de mange vikartimer giver let spil for mobningen og volden. Udvalgsformanden er enig:

- Det er noget hø med for mange vikarer. Der, hvor vi overhovedet kan sikre, at den faste medarbejderstab er i klassen, skal vi gøre det, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce