x
Annonce
Esbjerg

Udvalgsformand: Ribes ølbod skal væk om tre år

Ølboden på Domkirkepladsen har været genstand for heftig debat siden den blev stillet op i 2013. Og der er udsigt til, at den får ti års jubilæum på pladsen, da lejekontrakten først udløber om tre år - i 2023. Arkivfoto: Kåre Welinder.
Midt i en corona-tid diskuterede politikerne i kommunens plan- og miljøudvalg tirsdag fremtiden for den nok så omtalte øl-bod foran Hotel Dagmar. Ifølge udvalgsformand Karen Sandrini, (S) skal lejekontrakten for boden opsiges, når den udløber i 2023.

RIBE: Formanden for kommunens plan- og miljøudvalg, Karen Sandrini, (S), erkender at det kan se mærkeligt ud, at politikerne i udvalget midt i den omfattende corona-krise bruger tid på at diskutere fremtiden for den nok så omtalte og omstridte øl-bod foran Hotel Dagmar. En øl-bod, som i årevis har bragt sindene i kog i Ribe. Karen Sandrini havde sat sagen på udvalgets møde, som blev holdt tirsdag formiddag.

- Som udvalg er vi blevet bedt om at genoptage vores almindelige politiske arbejde, selv om vi lige nu befinder os i en ekstraordinær situation på grund af coronakrisen. Derfor havde vi sagen på vores dagsorden. I Plan- og Miljøudvalget har vi til opgave at varetage de sager, som handler om det offentlige byrum i alle kommunens byer, og når vi så har en bygning, som i den grad sætter sit præg på Domkirkepladsen i Ribe, som ellers er præget af mange gamle smukke historiske bygninger fra 1500-tallet. Ja, så betragter jeg det som vores opgave at tage stilling til, om vi synes, det er hensigtsmæssigt, siger Karen Sandrini.

Hun synes, at Ølboden hverken kulturelt eller kommercielt er til gavn for Ribe, og hun mener, at Ølboden skygger for Hotel Dagmar og stilmæssigt skaber forvirring i én af Vestkystens største turistattraktioner. Af samme grund mener hun, at kommunen skal opsige lejekontrakten, når denne udløber i 2023.

Annonce

50.000 kroner

I følge Karen Sandrini får Esbjerg Kommune en årlig udeserveringsafgift i størrelsesordenen omkring 50.000 kroner for ølboden, som står på Domkirkepladsen i Ribe.

Økonomiudvalg

- En beslutning om at opsige lejekontrakten skal tages i kommunens økonomiudvalg, og rent forvaltningsmæssigt hører sagen også under teknik- og byggeudvalget. Men når jeg har taget sagen op i plan- og miljøudvalget, er det fordi, vi som udvalg har ansvaret for sagerne om det offentlige byrum, siger Karen Sandrini, som heller ikke lægger skjul på, at hun også under den sidste kommunalvalgkamp lovede at arbejde for, at ølboden blev fjernet fra Torvet i Ribe.

- Jeg var imod denne ølbod allerede længe før, jeg blev aktiv i kommunalpolitik, siger hun.

Har du et bud på et muligt alternativ til ølboden. Hotel Dagmar kan vel godt have brug for at sælge forfriskninger til ripenserne og turisterne på de varme sommerdage i Ribe?

- Der findes mange muligheder for mobile boder, som kan bruges. Boder, som bruges på festivaler, markeder og ved andre typer af udendørs arrangementer. Men det er jo noget, vi kan diskutere, siger Karen Sandrini.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce