Annonce
Esbjerg

Udvalgsformand: Skidt signal hvis politikere fravælger kommunens egne skoler

Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), her i byrådssalen i Esbjerg, synes, det klinger lidt hult, når udvalgsmedlem Britta Bendix fravælger kommunens folkeskoler. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Formanden for Børn & Familieudvalget, der har det politiske ansvar for Esbjerg Kommunes skoler, kalder det et skidt signal, hvis udvalgsmedlem Britta Bendix ser til en anden kommune for at finde skoletilbud til sit barn.

Esbjerg Kommune: Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), er som udgangspunkt enig med borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i, at det står alle frit for at sende deres børn i privatskoler, hvis det er, hvad der passer med deres ønsker og værdier.

Men hun kalder det samtidig et "skidt signal" for en politiker at sende, hvis Britta Bendix, der er Venstre-medlem af byrådet og sidder i det politiske skoleudvalg, sender sit barn i skole uden for kommunegrænsen.

- Hun synes åbenbart ikke om de økonomiske rammer, som det borgmesterbærende parti gennem 26 år, som hun selv er medlem af, har skabt for skolerne, og det klinger lidt hult. Og det klinger ligeledes lidt hult, at hun fravælger Esbjerg Kommunes egne tilbud og samtidig lover at forbedre forholdene for kommunens andre børn. Men jeg er da glædeligt overrasket og fantastisk glad for, at Britta Bendix vil arbejde for maksimalt 21 elever i klasserne. Den melding udspringer nok af, at hendes ældste barn nu snart skal starte i skole, siger Diana Mose Olsen, der også er gruppeformand for SF i Esbjerg Byråd, lidt ironisk.

Annonce

Pengene

  • Da Esbjerg Kommunes økonomiafdeling forud for budgetforhandlingerne i efteråret regnede på forslaget fra S og SF om at nedsætte klassekvotienten, så den 23. elev vil udløse penge til oprettelse af en ny klasse fremfor den 27. elev, som det er i dag, indebar forslaget kun en langsom implementering i form af nyoprettede klasser på klassetrinene 0.-6. klasse. Alligevel kostede det omkring 10 millioner kroner i det fjerde budgetår - år 2023 - og udgiften ville være stigende frem til fuld indfasning på de nedre klassetrin i år 2026, skrev økonomiafdelingen.
  • I det regnestykke er der heller ikke taget højde for, at der vil være skoler, der ikke bygningsmæssigt kan rumme de flere klasser, der bliver ud af det, når klasserne skal deles før.
  • Ifølge Diana Mose Olsen udløser den 27.elev i en klasse 750.000 kroner til eventuel oprettelse af en ny klasse på skolen.

Astronomisk beløb

Årsagen til dén glæde hænger ydermere sammen med, at det er ren S-SF politik, Britta Bendix dermed fremfører:

- Det har jo ikke tidligere været Venstres politik. I forbindelse med budgetforhandlingerne fremsatte vi sammen med S et forslag om ændring af den maksimalt tilladte klassestørrelse i nyoprettede klasser 23 elever, så vi ad åre kunne fase den klassekvotient ind. Det var vildt, hvad det kostede, og skulle det gælde for alle klasser, ville det blive et astronomisk beløb, der ville kræve massive besparelser på andre områder og en kraftig forhøjelse af skatten, siger udvalgsformanden.

Foreholdt Diana Mose Olsens udtalelser siger Britta Bendix, at hun tidligere har stillet spørgsmål til nedsættelse af klassekvotienter på et udvalgsmøde, og at hun desuden ikke anser familiepolitik som noget, S og SF har patent på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce