Annonce
Sønderborg

Udvalgsformand: Vi lægger op til at Sundgade bliver lidt sprælsk

Snart skal Sundgadeområdet byudvikles med arkitekkonkurrence og borgerinddragelse. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Teknik- og miljøudvalget har netop godkendt en proces omkring byudvikling af Sundgadeområdet, hvor borgerinput skal danne grundlag for en arkitektkonkurrence.

Sønderborg: - Det bliver spændende at følge, hvilke ideer der dukker op, når vi snart inviterer til borgermøde. Jeg håber, vi får et pænt område, som der også godt må være lidt spræl i, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Aase Nyegaard (Fælleslisten) i forbindelse med, at udvalget netop har behandlet en sag om udvikling af Sundgade-området.

Udvalgsmedlem Tage Petersen(V) glæder sig over, at borgerne nu får en finger med i spillet:

- Borgerinddragelsen skal være med til at sætte rammerne for arkitektkonkurrencen, og forhåbentlig ender det med, at vi får et spændende havneområde med boliger og aktiviteter, der passer ind i miljøet og omgivelserne.

Pengene kommer fra en afsat pulje til de borgerdrevne initiativer, som også har været brugt i udvikling af bystrategier for blandt andet Broager, Augustenborg og Nordborg. Havneområdet ved Sundgade står over for en større udvikling og er i følge forvaltningens oplæg et godt sted at sætte fokus på borgerinddragelse.

I bystrategi for Sønderborg by er der udpeget syv overordnede fokusområder: Infrastruktur og parkering, selve bymidten, byen og havnen, fritidslandskabet, boliger, omdannelse og transformation samt de unge.

Flere af fokusområderne er relevante for udviklingsprocessen af Sundgade. Derfor er netop Sundgade en central del af bystrategien for Sønderborg by, påpeger teknik- og miljøudvalget i sin beslutning.

Annonce

Sundgade

Der er ind i mellem stadig en kutter at finde i den tidligere så travle fiskerihavn ved Sundgade. Men der er slet ikke det liv, som da erhvervet havde større betydning i Sønderborg, og der var bygninger og erhverv på stedet tilknyttet fiskeriet. Det gamle frysehus brændte for 18 år siden og blev revet ned sidste år.

En investor erhvervede for godt ti år siden området til kontordomiciler og fiskerirelateret erhverv samt ferieboliger. Der var stilstand omkring planerne så længe, at kommunen til sidst købte området tilbage for 6,2 millioner kroner.

Beboerne har længe udtrykt irritation og frustration over, at området har fået lov at stå til med tilgroede og uindbydende arealer. Borgerne har dannet foreningen - Forny Sundgade og haft møder på Sundhalle.

Kommunen lægger nu op til en arkitektkonkurrence på baggrund af ideer fra borgerne i området. Der er planlagt borgermøde i foråret, som kommunen oplyser om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce