Annonce
Sydjylland

Udvalgsformand: Vi skal nå alle dem, som vil stoppe med at ryge

Mange rygere vil faktisk gerne stoppe, viser undersøgelse. Derfor skal blandt andre læger gøre mere ud af at tilbyde rygestopskurser, lyder det i ny sundhedsaftale. Arkivfoto: Louise Koustrup
Omkring 70.000 borgere i regionen skal holde op med at ryge på fire år. Undersøgelse har vist, at rigtig mange rygere gerne vil stoppe, og dem skal blandt andre læger have i tale, mener regionen.

Politik: Seks ud af ti rygere ønsker at stoppe, og dermed er der er kæmpe potentiale for at nå Region Syddanmarks mål om at få reduceret andelen af rygere markant de næste fire år.

Det mener Bo Libergren (V), formand for Sundhedskoordinationsudvalget, som står bag arbejdet med en ny sundhedsaftale med en række konkrete mål frem mod 2023. I udvalget sidder både regionale og kommunale politikere samt repræsentanter for de praktiserende læger.

Selvom andelen af rygere i Region Syddanmark har ligget stabilt omkring 19 procent i flere år, er målsætningen nu, at det om fire år er reduceret til 13 procent. Det svarer til cirka 70.000 borgere.

Bo Libergren kalder målet ambitiøst, men mener, det er muligt at nå blandt andet med en fælles indsats fra de involverede parter såsom praktiserende læger og ungdomsuddannelserne.

For rigtig mange rygere har selv en interesse i at kvitte smøgerne, siger Bo Libergren med henvisning til en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen præsenterede sidste år. Her svarede 62 procent af alle, der dagligt ryger, at de ønsker at stoppe.

- Det er jo et godt udgangspunkt, og det handler om at hjælpe dem, som er nået til den konklusion, siger Bo Libergren.

Annonce

Sagen kort

Sundhedsaftalen er godkendt af det syddanske regionsråd og i alle 22 kommuner. Den trådte i kraft 1. juli og gælder de næste fire år.

Udover rygeområdet vil regionen også nedbringe antallet af børn og unge, som ikke trives, fra 23 procent til 16 procent for kvinder og fra 11 procent til 8 procent for mænd. Samtidig skal 51 procent af borgere med psykisk sygdom og 82 procent af borgere med fysisk sygdom have tilknytning til arbejdsmarkedet i 2023.

Prisen

Han påpeger, at de praktiserende læger skal spille en stor rolle ved at "prikke til dem, som ønsker at stoppe".

- Lægerne må gerne være lidt proaktive, så hvis de ser en patient, der ryger, er det tilladt at spørge, om vedkommende ønsker om stoppe, påpeger Bo Libergren.

Han understreger, at det er op til borgeren selv, om vedkommende vil gøre brug af rygestopskurser, som lægerne kan henvise til.

Også Sygehus Lillebælt har siden sidste år kørt et forløb, hvor patienter spørges til, om de ryger og i så fald kunne tænke sig at blive kontaktet af en rygestoprådgiver.

Hvis det skal lykkes at komme i mål med de 13 procent, bør det nye folketing også se på priserne på cigaretterne, mener Bo Libergren.

I valgkampen foreslog både han og Danske Regioner at fordoble prisen fra 40 til 80 kroner for en pakke. Mange andre partier foreslog ligeledes prisstigninger, som ifølge forskere og Kræftens Bekæmpelse vil have en stor effekt.

- Prisen er meget vigtig. Især for hvor mange der starter på at ryge, så vi vil hilse det meget velkomment, hvis Folketinget tager sig sammen og øger prisen markant i et hug.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce