Annonce
Aabenraa

Udvalgsformand vil ikke snyde Fjordskolen for fest

Da der var første spadestik for Hærvejsskolen og den nye børnehave på Fladhøj, var både Thomas Andresen og Kirsten Nørgård Christensen på pletten, og det vil de også være ved indvielsen af Fjordskolen den 10. september. Foto: Claus Thorsted
Kirsten Nørgård Christensen (V) er med på, at der skal tages særlige hensyn til eleverne, men hun mener ikke, der er grund til hverken aflysning eller flytning af officiel indvielse af Fjordskolen.
Annonce

Kruså: Formanden for Aabenraa Kommunes børne- og uddannelsesudvalg, Kirsten Nørgård Christensen (V), er helt med på, at indvielsen af specialskolen Fjordskolen af hensyn til eleverne skal rettes til i forhold til, hvordan de tidligere skoleindvielser har været.

Men hun mener ikke, at der er belæg for kun at holde den internt eller rykke den til klokken 16, som forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen har foreslået.

- Jeg har slet ikke haft den tanke, at vi ikke skulle holde indvielse. Nye lokaler, en ny start. Det er da en festdag, mener udvalgsformanden, der har aftalt med skoleforvaltningen, at eleverne deltager i det omfang, det er muligt for dem.

- Dér er skolens ledelse inde over, for der er jo stor forskel på eleverne. Nogle af dem kan sagtens tage på tur til gågaden og har også lige været til Tønder Festival. Så er der nok også nogle, der godt kan deltage i en indvielse, mener Kirsten Nørgård Christensen, der sammen med borgmester Thomas Andresen (V) også har tænkt sig at følge det gode råd at holde sin tale kort.

Næstformand ikke hørt

Povl Kylling Petersen (S), næstformand i børne- og uddannelsesudvalget, er ikke blevet involveret i beslutningen om, hvordan indvielsen af Fjordskolen skulle foregå.

- Men jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har været i stand til sammen med skolebestyrelsen at finde sammen om en fornuftig løsning. En indvielse skal jo helst være en god dag for alle parter, og det da tvivlsomt, at det kommer til at ske her, siger Povl Kylling Petersen, der på spørgsmålet om, hvorvidt han selv har tænkt sig at deltage, svarer:

- Det har jeg ikke taget stilling til endnu, men jeg er ikke sikker på, det passer ind i min kalender.

Annonce

Ordene skal vægtes

Hun er samtidig fuldt klar over, at ordene skal vægtes med omtanke i forhold til den megen modstand, der har været omkring flytningen af specialskolen fra Aabenraa til Kruså.

- Selvfølgelig vil indvielsen rippe op i noget ved nogle af dem, der er modstandere af flytningen, og vi skal ikke stå og provokere nogen i det her, siger Kirsten Nørgård, der dog ikke af den grund vil undlade at nævne, at hun synes, det er blevet godt i Kruså.

- Nej, for det mener jeg, det er.

At Mette Larsen som en konsekvens af, at skolebestyrelsen ikke har været med inde over planlægningen af, hvordan indvielsen skulle foregå, siger Venstres gruppeformand:

- Det vil i givet fald være første gang til en indvielse, at formanden for skolebestyrelsen ikke dukker op. Men det står hende jo frit for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce