Annonce
Varde

Udvidelse til 40 millioner: Blåbjerg Biogas er klar til at give hele landet gas

Blåbjerg Biogas er fra 1996, men er udbygget flere gange og kan i dag behandle 210.000 ton biomasse, som er kvæg- og svinegylle og industriaffald i form af fiskeolie, fiskeaffald og spildprodukter fra mejerier. Ønsket er nu at udvide til en kapacitet på 365.000 tons. Men hovedformålet med udvidelsen er primært at kunne levere opgraderet biogas til naturgasnettet. Arkivfoto: John Randeris
Blåbjerg Biogas A.m.b.a. ønsker at udvide anlægget for 40 millioner kroner, så biogassen kan sendes ud i naturgasnettet.

Nørre Nebel: Mens Folketinget siden 2009 med landbrugspakken Grøn Vækst har råbt og skreget efter en grøn omstilling i landbruget, så har Blåbjerg Biogas A.m.b.a. leveret varen. Forligspartierne bag Grøn Vækst besluttede, at i 2020 skulle 50 procent af husdyrgødningen i danske landbrug været omdannet til biogas. Men sådan er det langt fra gået.

I stedet har de 36 andelshavere bag Blåbjerg Biogas, der blev opført i 1996, uden de større armbevægelser løbende udvidet anlægget til at producere mere biogas, så både Nørre Nebel by, Seawest og Nymindegablejren i dag luner sig med gyllen fra køer og svin.

Og nu er Blåbjerg Biogas klar til at gå skridtet videre.

- Vi koncentrerer os om at levere biogas til naturgasnettet. Det er hovedformålet, siger formand John Pedersen fra Blåbjerg Biogas.

For at det kan ske, skal Blåbjerg Biogas i første omgang investere 40 millioner kroner i nye anlæg på den eksisterende grund. Forventningen er, at det vil være klar til brug i løbet af næste år. Blandt andet et anlæg, der raffinerer biogassen til at kunne anvendes i naturgasnettet. Noget som også Outrup Biogas og Ølgod Bioenergi har investeret i.

Annonce

Kvongvej skal udbygges

  • Som en del af planerne for en udvidelse af Blåbjerg Biogas er der lagt op til, at Kvongvej fra rundkørslen ved Nymindegabvej og op til Lindegårdsvej skal udvides.
  • Det er en strækning på 2,9 kilometer. Vejen skal udvides fra 5,5 til 7 meter i bredden.
  • Den forventede pris er på 3,5 millioner kroner, som skal deles mellem Blåbjerg Biogas og Varde Kommune.

Det haster

Blåbjerg Biogas producerer nu så meget biogas, at den i sommer ikke kunne komme af med biogassen.

Det haster med at få både lokalplanen og kommuneplantillægget vedtaget.

- Den nuværende afregningsmodel betyder, at vi er sikre på en fornuftig pris de næste 20 år, siger John Pedersen.

Planerne skal tirsdag eftermiddag til endelig behandling i Udvalget for Plan og Teknik og i byrådet. Men inden byggeriet kan begynde, skal der ligge en miljøgodkendelse klar. Den forventes tidligst i november 2019.

Ny virksomhed?

I forbindelse med planerne øges muligheden for at kunne modtage 365.000 tons gylle, industri- og madaffald og fast biomasse i form af dybstrøelse mod i dag 210.000 tons. Allerede i dag anvender Blåbjerg Biogas madaffald, som de modtager fra henholdsvis Fyn og Holsted. Så selve produktionsmetoden ændres ikke væsentligt.

Og som en del af planerne, er der også lagt op til, at en ekstern virksomhed kan bygge et oparbejdningsanlæg til madaffald. Et behov, som øges i takt med, at alle landets kommuner skal til at sortere deres madaffald fra.

- Det kunne være fint, at Varde Kommune fik et anlæg i stedet for at køre til Langtbortistan, siger John Pedersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce