Annonce
Haderslev

Udvidelsen af Kløften Park møder modstand: Bevaringsværdig bygning skal blive

Erik Vilain, der er nabo til Aastrupvej 11, er en af dem, der er imod forslaget om at nedrive den gamle bygning på grunden. Foto: Jonas Bisgaard Kristensen
Ny bebyggelse kan komme til at erstatte den bevaringsværdige bygning på Aastrupvej 11 i Haderslev. Kommunen har sendt et forslag om at nedrive samtlige eksisterende bygninger på adressen til høring, og forslaget møder stor kritik fra naboer og foreningen By & Land Haderslev.

Haderslev: En ny sag om boligbyggeri på Aastrupvej i Haderslev kan være under opsejling.

Haderslev Kommune har modtaget en ansøgning om at nedrive en bevaringsværdig bygning på adressen Aastrupvej 11 til fordel for ny bebyggelse. Ansøgeren påtænker sig ifølge kommunens orientering til offentligheden at nedrive samtlige eksisterende bygninger på adressen.

Ansøgeren er Torben Arevad, også kendt som Købmanden, som også var bygherre og investor på boligprojektet Kløften Park, som er opført på nabogrunden Aastrupvej 13, og nedrivningsplanerne på nummer 11 er netop med henblik på at udvide Kløften Park.

Anmodningen er i øjeblikket sendt i offentlig høring, hvor det er muligt at komme med indsigelser til kommunen.

En sådan har foreningen By & Land Haderslev sendt. Foreningen mener, at den nuværende bygning på adressen har så stor kulturel og arkitektonisk værdi for Aastrupvej, at det ville være ødelæggende for området, hvis den bliver revet ned.

- Hvis vi ødelægger hele kulturhistorien og det arkitektoniske for at tilgodese folks behov for at bo i en ny bolig tæt på domkirken, så bliver Haderslev jo en helt anden by, som ikke længere har den kvalitet, som den altid har været berømt for, siger foreningens formand Helge C. Jacobsen.

Annonce

Aastrupvej 11

  • Blev opført fra 1919 til 1921 delvist som en ombygning af en ældre bygning på grunden.
  • Er opført af bygmester N. Jürgensen til Hestehandler Carstens, og er beliggende på en 1399 kvadratmeter stor grund med et bebygget areal på 204 kvadratmeter.
  • På grund af genforeningen starter byggesagskorrespondancen på tysk og slutter på dansk.
  • Har en bevaringsværdi på fire, hvilket kategoriseres som en ''høj bevaringsværdi''.

Frygter det værste

Bygningen ligger med en bevaringsværdi på fire, hvilket kategoriseres som ''høj bevaringsværdi''. Helge C. Jacobsen erkender, at der altid er behov for fornyelse, men han mener ikke, at det skal være på Aastrupvej.

- At man ødelægger en gade som Aastrupvej, som har så stor arkitektonisk og kulturhistorisk værdi ved at rive de fine bygninger ned eller bygge, som man har gjort på Aastrupvej 13, det giver ikke fornyelse. Nogen tror, at det giver fornyelse til byen, men det gør også byen fladere, siger han.

Selvom han og foreningen er glade for den sagsfremstilling, som Haderslev Kommune har præsenteret for offentligheden, så er han skeptisk.

- Jeg frygter det værste. Det gør jeg. Det er på grund af historikken med Aastrupvej 13, siger Helge C. Jacobsen.

By & Land Haderslev har allerede sendt en indsigelse til Haderslev Kommune i sagen, men foreningen kommer ifølge Helge C. Jacobsen ikke til at foretage sig yderligere, da foreningen ikke er aktivistisk.

Ikke bevaringsværdig uden grund

På den anden side af vejen fra Aastrupvej 11 er Erik Vilain medejer af Tandlægehuset på Aastrupvej, ligesom han privat bor på Aastrupvej nummer 10. Også her møder udvidelsesplanerne modstand.

- Det vil være en stor, stor fejl, hvis man gør det. Det er jo ikke en bevaringsværdig bygning uden grund, siger Erik Vilain.

Han fortæller, at han og andre beboere i nabolaget mener, at det vil ødelægge endnu et stykke kulturhistorie i området, hvis Kløften Park bliver udbygget til Aastrupvej 11.

- Det nye byggeri har set med mine øjne skæmmet helheden af vejen på den nordlige side. Og river man en ejendom mere ned, så er endnu mere ødelagt, siger han.

Det er muligt at sende indsigelser i sagen til Haderslev Kommune indtil den 30. juli.

Formand Helge C. Jacobsen og resten af foreningen By & Land Haderslev har sendt en indsigelse til Haderslev Kommune, da foreningen ønsker bygningen på Aastrupvej 11 bevaret. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce