Annonce
forside

Udvikling af Hjemsted Oltidspark - Danernes Verden

Lad mig slå én ting fast. Danernes Verden har et kæmpe, uforløst udviklingspotentiale! Der ligger en ambitiøs udviklingsplan og venter på at blive effektueret. Jeg glæder mig meget, til arbejdet sættes i gang.

Det har vi sikret os nu, hvor alle partier selvfølgelig bakker op om den budgetaftale, de selv har sat deres underskrift på!

Jeg glæder mig over, at parken ikke længere kun skal overleve, men også skal udvikles. Alt taget i betragtning synes jeg, det er flot, at parken har formået at holde besøgstallet uændret, selvom der ikke har været midler til andet end drift.

Det undrer mig, at Jens Møller er så uoplyst og uvidende overfor den udviklingsplan, der allerede var et tema på sidste års budgetseminar for 2018. Måske har Jens Møller ikke læst den? Den kan faktisk besvare mange af de spørgsmål, han stiller. Eller skyldes det, at Jens Møller slet ikke deltog i budgetseminaret i september måned i år?

Det er altid nemt at pege fingre bagefter og stille sig uforstående, men hvor var du, da vi drøftede parken? På med ja hatten. Det er nemmere at udvikle en kommune, når man er tilstede og ikke har skyklapper på.

Danernes Verden handler ikke kun om Skærbæk, det handler om en ambitiøs udvikling, der er til gavn for hele vores fantastiske kommune. Ja tak!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce