Annonce
Debat

Udvikling af landdistrikter skal være for alle - ikke de få

Annette Aagaard Thuesen
Annonce

I 2017 nedsattes Udvalget for levedygtige Landsbyer, som dette forår kvitterede med 17 anbefalinger til regeringen. I punkt nr. 16 opfordres til "Tættere dialog og samarbejde mellem kommune og lokalsamfund". Udvalget anbefaler, at udvikling af landsbyerne sker i samråd mellem kommune og lokalbefolkning for at sikre bred forankring og fælles retning, både når det handler om fysisk planlægning og velfærdsløsninger.

Det er præcis her, den demokratiske kattelem ligger begravet. For hvad betyder "i samråd med lokalbefolkningen", og hvordan sikrer man, at demokratiske grundregler om bred repræsentation bliver et princip i de mange lokalsamfundsorganisationer, som kommunen forhandler strategi med? Kan man være sikker på, at lokale foreninger og lokalråd repræsenterer alle grupper i det pågældende lokalsamfund? Fungerer kommunikationskanalerne, så nyheder og viden når alle borgere i lokalsamfundet? Eller er risikoen, at kommunen samarbejder med en lille udvalgt skare uden reel demokratisk repræsentation, men rig på netværk og manøvredygtighed?

Denne problematik blev yderligere forstærket med strukturreformen. Med en gennemsnitlig størrelse på små 60.000 indbyggere er den danske middelkommune i dag større end i mange andre europæiske lande. Selvom en undersøgelse før reformen fastslog, at myten om de små kommuners bedre demokrativilkår ikke holdt, har vi nu - efter reformen - længere fra borger til politiker end på noget tidspunkt i den moderne æra. Spørgsmålet er, hvordan man i denne nye situation kan arbejde for at sikre demokratiet under kommuneniveauet?

Det giver vi et svar på i "Drejebog for Lokale Udviklingsplaner", som har et par år på bagen, men fastholder sin aktualitet i en tid, hvor mange kommuner arbejder med fastlæggelsen af deres landdistriktspolitik. Bogens centrale værktøjer til en positiv landdistriktsudvikling er en totrinsraket, hvor etableringen af en robust lokalrådsstruktur følges op af udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner. Arbejdsgrupper nedsat med afsæt i borgernes interesser gennemfører efterfølgende ideerne i planerne og sikrer dermed lokal forankring. Modsat ældreråd og integrationsråd er lokalråd ikke lovmæssigt forankret. Det samme gælder de lokale udviklingsplaner, som altså adskiller sig fra kommunernes lokalplaner. De lokale udviklingsplaner fungerer snarere som en hensigtserklæring om udviklingsønsker og intentioner for et bestemt geografisk område.

I England er der flere erfaringer med landsbyplaner. Her kan en koordinator udefra bl.a. være en hjælp til at komme i land med nye projekter, men erfaringer viser også, at bestemte grupper af borgere kan blive lukket ude fra processen - samt at myndighederne er for dominerende. Det er en udfordring at undgå 'dobbelt eksklusion', hvor en utilstrækkelig inddragelsesproces lokalt danner basis for konkrete politiske beslutninger og planlægning kommunalt. Det er nemlig meget nemmere for en kommune at tilgå et lokalområde med en lokal udviklingsplan. Bredt samarbejde og fornemmelsen af et lokalt ejerskab er det allervigtigste for at få ting til at lykkes i et lokalområde.

Hvis lokalsamfundet i for høj grad skal følge et kommunalt forlæg, er risikoen, at planerne mister såvel lokal innovation som de dynamiske og engagementsskabende elementer. Det er nemlig ikke alle borgere, der finder det interessant at arbejde tæt sammen med kommunen. Og proces, der er stramt styret af kommunen risikerer at ende med meget ensartede udviklingsplaner. Omvendt risikerer man i en rent lokalt drevet proces, at borgerne mister pusten, inden de kommer i gang med det konkrete arbejde.

Hvis ikke alle lokalsamfund i en given kommune har lokalråd, har nogle en tydeligere adgang til at påvirke politiske beslutninger end andre. Det kan også være tilfældet, hvis nogle lokalområder skal deles om et lokalråd, mens andre har deres eget lokalråd. Hvis lokalrådsstrukturen på den anden side presses ensartet ned over lokalområder, der ikke ønsker det, er der fare for modvilje og mindre brugbare organiseringer i disse områder. Centralt i drejebogen er anbefalingen om en klar model for borgerinddragelse på flere niveauer. Det betyder, at man sikrer, at der er én tydelig indgang til kommunen, og at man får organiseret bredt og lokalt forankrede lokalråd, så demokratiet ikke svigtes. Hvis man vil lukke den demokratiske kattelem og værne om det repræsentative demokrati i vores nye samskabelseskultur er denne anbefaling central i al civilsamfundsudvikling med frivillige.

Suzanne Eben Ditlevsen
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ført bag lyset

Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Danmark

'Træls', 'tåbeligt' og 'det vil vi ikke tolerere': DF-bagland kritiserer degradering af Kofod og Kjærsgaard

Danmark For abonnenter

Transport-mastodont sender advarsel til vognmænd: Hvis I frasælger pengetank, risikerer vi at lukke

Annonce