Annonce
Indland

Udvikling er vendt: Unge voksne vil bo i provinsen

En ny undersøgelse er lidt af en mytedræber: De unge voksne vil gerne bo i yder- og landkommuner. Mange flytter tilbage fra de større byer, når de har fået en uddannelse - mange har børn, og tilflytterne er gode skatteydere. På billedet er vi i Højer Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Det er en myte, at befolkningen i stor stil flytter mod de store byer, og at det primært er ældre, som bliver tilbage i provinsen. Det er konklusionen i en ny rapport, som offentliggøres i dag. Den viser, at særligt aldersgruppen 25-39 år søger væk fra de større byer og ud i land- og yderkommuner.

Mytedræber: Befolkningen søger ensidigt mod de større byer, og kun de ældre bliver tilbage i provinsen. Det er ifølge forskningschef fra Aalborg Universitet Hans Thor Andersen en fremherskende myte i Danmark. Men den passer ikke, slår hans nye rapport fast, som præsenteres på landdistriktskonferencen i Faaborg i dag.

Hans Thor Andersen har sammen med seniorforsker Helle Nørgaard undersøgt flyttemønstrene i den danske befolkning i 2016. Ifølge rapporten, er der er så småt indtrådt en modurbanisering, hvor store dele af befolkningen flytter væk fra de større byer. Det gælder særligt aldersgruppen 25-39 år.

- Når man hører om problemet med at de unge 18-24-årige forsvinder fra de mindre byer, gælder det alle steder bortset fra centerkommunerne. Men undersøgelsen viser, at unge i stigende grad vender tilbage, når de får job og skal stifte familie, siger Hans Thor Andersen.

Annonce

Flyttestrømmen vender

Krisen fra 2008 og årene frem fik boligmarkedet til at gå helt i stå i store dele af landet. Det gav et voldsomt skifte i bosætningsmønsteret, og befolkningen flyttede i stigende grad til bykommunerne. Omvendt steg fraflytningen under krisen for de øvrige kommunetyper, især i land- og yderkommuner.Men fra omkring 2013 er udviklingen vendt; nettostrømmen af de flyttende er ikke i samme grad ensidigt rettet mod bykommunerne, og i 2015 og 2017 havde Københavns Kommune sågar underskud på flyttebalancen.

For yder- og landkommuner gælder samme tendens som for københavnske forstadskommuner: De fleste, der flytter væk, er unge i 20'erne, og de fleste, der flytter til, er i 30'erne og opefter. Faktisk har de fleste yder- og landkommuner nu en nettotilflytning af familier med arbejde.

Kilde: H.T. Andersen og H. Nørgaard (2018): "To myter om den regionale befolkningsudvikling"

- Provinsen får gode skatteydere

For de 25-29-årige var der således i 2016 en nettotilflytning til landets yderkommuner. Det vil sige, at flere 25-29-årige flyttede til en yderkommune, end det antal som flyttede derfra.

- Hvis du kigger tilbage på situationen for 8-10 år siden, er det helt klart en udvikling. Da krisen kom, flyttede folk i stigende grad ind til hovedstaden, men nu er der opgangstid, så folk tør flytte længere væk, siger Hans Thor Andersen.

Han påpeger, at den unge aldersgruppe på 18-24 år typisk flytter til de større centerbyer København, Aarhus, Odense og Aalborg for at studere. Når de er færdige med deres uddannelser, flytter en stor del af dem tilbage til kommuner uden for de større byer.

- Derfor skal vi have nuanceret diskussionen. Det er ikke kun de ældre, som befolker provinsen. Vi skal holde op med at kigge nettotal, og i stedet se på, hvilke aldersgrupper som flytter fra og til. Det er de gode skatteydere, kommunerne gerne vil have, og det er lige præcis dem, som flytter til provinsen, siger Hans Thor Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce