Annonce
Indland

Udvikling er vendt: Unge voksne vil bo i provinsen

En ny undersøgelse er lidt af en mytedræber: De unge voksne vil gerne bo i yder- og landkommuner. Mange flytter tilbage fra de større byer, når de har fået en uddannelse - mange har børn, og tilflytterne er gode skatteydere. På billedet er vi i Højer Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Det er en myte, at befolkningen i stor stil flytter mod de store byer, og at det primært er ældre, som bliver tilbage i provinsen. Det er konklusionen i en ny rapport, som offentliggøres i dag. Den viser, at særligt aldersgruppen 25-39 år søger væk fra de større byer og ud i land- og yderkommuner.

Mytedræber: Befolkningen søger ensidigt mod de større byer, og kun de ældre bliver tilbage i provinsen. Det er ifølge forskningschef fra Aalborg Universitet Hans Thor Andersen en fremherskende myte i Danmark. Men den passer ikke, slår hans nye rapport fast, som præsenteres på landdistriktskonferencen i Faaborg i dag.

Hans Thor Andersen har sammen med seniorforsker Helle Nørgaard undersøgt flyttemønstrene i den danske befolkning i 2016. Ifølge rapporten, er der er så småt indtrådt en modurbanisering, hvor store dele af befolkningen flytter væk fra de større byer. Det gælder særligt aldersgruppen 25-39 år.

- Når man hører om problemet med at de unge 18-24-årige forsvinder fra de mindre byer, gælder det alle steder bortset fra centerkommunerne. Men undersøgelsen viser, at unge i stigende grad vender tilbage, når de får job og skal stifte familie, siger Hans Thor Andersen.

Annonce

Flyttestrømmen vender

Krisen fra 2008 og årene frem fik boligmarkedet til at gå helt i stå i store dele af landet. Det gav et voldsomt skifte i bosætningsmønsteret, og befolkningen flyttede i stigende grad til bykommunerne. Omvendt steg fraflytningen under krisen for de øvrige kommunetyper, især i land- og yderkommuner.Men fra omkring 2013 er udviklingen vendt; nettostrømmen af de flyttende er ikke i samme grad ensidigt rettet mod bykommunerne, og i 2015 og 2017 havde Københavns Kommune sågar underskud på flyttebalancen.

For yder- og landkommuner gælder samme tendens som for københavnske forstadskommuner: De fleste, der flytter væk, er unge i 20'erne, og de fleste, der flytter til, er i 30'erne og opefter. Faktisk har de fleste yder- og landkommuner nu en nettotilflytning af familier med arbejde.

Kilde: H.T. Andersen og H. Nørgaard (2018): "To myter om den regionale befolkningsudvikling"

- Provinsen får gode skatteydere

For de 25-29-årige var der således i 2016 en nettotilflytning til landets yderkommuner. Det vil sige, at flere 25-29-årige flyttede til en yderkommune, end det antal som flyttede derfra.

- Hvis du kigger tilbage på situationen for 8-10 år siden, er det helt klart en udvikling. Da krisen kom, flyttede folk i stigende grad ind til hovedstaden, men nu er der opgangstid, så folk tør flytte længere væk, siger Hans Thor Andersen.

Han påpeger, at den unge aldersgruppe på 18-24 år typisk flytter til de større centerbyer København, Aarhus, Odense og Aalborg for at studere. Når de er færdige med deres uddannelser, flytter en stor del af dem tilbage til kommuner uden for de større byer.

- Derfor skal vi have nuanceret diskussionen. Det er ikke kun de ældre, som befolker provinsen. Vi skal holde op med at kigge nettotal, og i stedet se på, hvilke aldersgrupper som flytter fra og til. Det er de gode skatteydere, kommunerne gerne vil have, og det er lige præcis dem, som flytter til provinsen, siger Hans Thor Andersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce