Læserbrev: "Hovedvejen til et Danmark i Balance". Med denne overskrift gør et medlem af Venstre, i avisen den 5. april opmærksom på den trafikale udvikling i lille Danmark. Ja, og det med rette. Imens der i København invisteres i ndergrundsbaner, motorveje på kryds og tværs og s-tog, har vi her i Vestjylland en motorvej langs østkysten.
I betragtning af at der bor lige så mange mennesker i Jylland, som der bor på Sjælland med Lolland-Falster og Bornholm, må man jo sige, at investeringerne i infrestrukturen er ret skæv.
De eneste kendte, udenlandske selskaber der åbenbart har erkendt udviklingen i Jylland er McDonalds og Burger King. Begge selskaber har investeret i hver sin nyopførte, moderne restaurant ved hovedvej 11 udenfor Tønder by.
Jeg ved ikke, om det er rigtig, men jeg mener at have hørt, at der skal investeres i et højhastighedstog på Sjælland. Det skulle ikke undre mig, om det er sandt.