Annonce
Sønderborg

Udviklingshæmmede får lov at drive cafeteria

En del af det nuværende cafeteria vil blive indrettet til arbejdende værksteder. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen

Byrådets medlemmer var ikke enige om, hvorvidt det beskyttede værksted SAABU Søndervang er det rigtige til at drive cafeteria i Humlehøj-Hallen, men et flertal stemte for en forsøgsordning.

Sønderborg: Et byrådsflertal på 21 stemmer (S, Slesvigsk Parti og Fælleslisten) med ti stemmer i mod (V og DF) har onsdag aften sikret, at udviklingshæmmede fra det beskyttede værksted SAABU Søndervang snart kan komme til at indrette et arbejdende værksted og drive cafeteriet i Humlehøj-Hallen. Beslutningen udløser samtidig 585.000 kr. til ombygning og nyindretning. Cafeteriaet har været lukket i over tre år. Tre forpagtere har givet op i gennem de seneste ti år.

- Men vi kan desværre ikke stemme for det af flere årsager. Cafédrift af den type, synes vi ikke hører hjemme i en idrætshal. Desuden kan vi være bange for, at opgaven med bemandingen på skæve tidspunkter ikke kan løftes. Havde vi haft de knap 600.000 kr. tidligere i forløbet, så var vi måske lykkedes med nye forpagtere. Kommunen har nok været lidt for grisk i forhandlingen, sagde Peter Thomsen på vegne af Venstres byrådsgruppe.

Annonce

Humlehøj-Hallens cafeteria

Med budgetforliget for 2018-2021 lykkedes det politikerne at lægge planer for cafeteriadriften i Humlehøj-Hallen, som har ligget stille i over tre år og uden held med at finde en forpagter.Planen er nu at bygge cafeteriet om for i alt 585.000 kr. Der skal blandt andet etableres ventilation, værksteder, depotrum og udsugning samt flyttes skillevægge og laves nyt indgangsparti.

Det nuværende cafeteria fylder 113 kvadratmeter, men indskrænkes til 75 kvadrater.

Værksted og butik får plads til omkring 12 borgere med en-to pædagogiske medarbejdere. I køkkenet bliver der plads til tre borgere og en medarbejder.

Tanken er, at caféen skal holde åben på hverdage fra kl. 8 til 19.

Døren til Humlehøj-Hallens cafeteria, der ses midt i billedet over trappenedgangen, har været låst i over tre år. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen

De skal ikke gemmes væk

- Jeg ved ikke, om vi har været griske, men vi har brug for den slags socioøkonomisk virksomhed. Det er tale om et forsøg, og jeg synes, det er synd og ærgerligt, at vi ikke alle er med, sagde Fælleslistens Aase Nyegaard og fik opbakning fra flere andre sider:

- Det er borgere, vi skal have tæt på vores samfund. De skal ikke gemmes væk. Og jeg har ikke tidligere set forslag fra Venstre på, hvordan de 600.000 kr. kunne bruges anderledes, supplerede social- og seniorudvalgets formand, Preben Storm(S).

Ideen til løsningen med driften af cafeteriet kom til i forbindelse med budgetforliget allerede sidste år. Den kommunale forvaltning har vurderet, at det efter serviceloven og kommunalfuldmagten vil være ulovligt, hvis kommunen selv står for almindelig cafeteriadrift. Derfor bliver der tale om en kombination af arbejdende værksted, butik og café.

- Jeg er glad for, at meget af vores sundhedsfremmende politik er tænkt ind i projektet som eksempelvis sund mad og fysisk udfoldelse. Vi har et ekstraordinært ansvar for den gruppe af borgere, lød det fra Didde Lauritzen(S).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce