Annonce
Læserbrev

Udviklingshæmmede har ferie med ledsagelse

Læserbrev: Svar på læserbrev fredag den 10. maj skrevet af: Karin Hansen, Karen Margrethe Thomsen og Magny Jønch.

De tre repræsentanter fra LEV udmaler et helt forkert scenarie vedrørende ferie for udviklingshæmmede. Det er ganske enkelt ikke sandt, når de skriver, der ikke længere er mulighed for ferie.

Udviklingshæmmede har ret til fire dages ferie med ledsagelse hvert år ved siden af de andre forlængede weekender, musikarrangementer samt festivaler. Derudover er der sporadiske sommerhusophold.

Samtidig er det tilladt at opspare sine fire dages ledsaget ferie til året efter, så der hvert andet år kan holdes ferie for eksempel i udlandet. Det er op til den enkelte i samråd med botilbuddet at finde den optimale løsning, om det skal være fire eller otte dage.

Der er samtidig mulighed for at planlægge en ferie sammen med andre botilbud, så der er flere om en ledsager, såfremt feriedeltagerne er rimeligt mobile.

Rigtig mange kommer næsten aldrig på ferie i udlandet af økonomiske grunde, men udviklingshæmmede kan i hvert fald tage på udlandsferie med ledsager hvert andet år. Det ved bestyrelsen i LEV også, men overdrivelse fremmer åbenbart formålet - især her lige før et folketingsvalg, som i øvrigt ikke har noget med kommunens forvaltning af paragraf 85 og 107 ordninger at gøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce