Annonce
Kolding

Udviklingshæmmedes butikker giver stort underskud: Fortsat tvivl om butikkernes fremtid

De seks udviklingshæmmede, der er beskæftiget i de to Nordhøj-butikker i Kolding og Christiansfeld, står blandt andet for at ekspedere kunderne. Foto: Lena Juul
Et stort underskud for de to butikker i Kolding og Christiansfeld, som Nordhøj driver, og som er bemandet af udviklingshæmmede, har fået politikerne til at overveje butikkernes fremtid.

Kolding: Det er endnu uvist, hvad fremtiden byder på for de to butikker, som Nordhøj driver i Kolding og Christiansfeld, og som er bemandet med udviklingshæmmede.

De to butikker har gennem de seneste år givet underskud hvert år, og underskuddet er ifølge formanden for udvalget for socialøkonomi, handicap og hjælpemidler, Benny Dall (EL) vokset år for år.

Sidste år gav de to butikker tilsammen et underskud på knap en million kroner, og det har fået politikerne i udvalget til at overveje Nordhøj-butikkernes fremtid.

Om de står til at blive lukket eller blive videreført bliver dog formentlig nok først besluttet på udvalgets næste møde i maj, fortæller Benny Dall, efter at sagen onsdag blev drøftet på et udvalgsmøde.

- Der er mange ting, der stadig skal afklares. Der skal laves flere interviews med brugerne, der skal ske en afsøgning af, hvad vi kan gøre for at imødekomme deres ønsker, og vi skal se på, om der skal et andet indhold i butikkerne, siger Benny Dall.

Annonce

Nordhøj-butikker

De to Nordhøj-butikker havde sidste år udgifter på i alt 1.338.223 kroner og indtægter på 376.783 kroner. Det vil sige, at den samlede udgift var 961.440 kroner.

Året før var det tilsvarende tal på 982.647 kroner.

Bekymrende tab

Han pointerer, at man er nødt til at finde på et ordentligt alternativ til de seks udviklingshæmmede fra butikkerne, før man eventuelt lukker dem.

- Vi skal også se på, om butikkerne er sandet til, fordi vi ikke har haft opmærksomhed nok på dem. Er det i virkeligheden vores egen skyld, siger Benny Dall.

Han erkender, at det er bekymrende, at økonomien i butikkerne har været så dårlig, som tilfældet er.

- Jeg er da bekymret over, at vi taber penge, og at vi får så lidt for pengene, siger Benny Dall og henviser blandt andet til, at det kun er seks udviklingshæmmede borgere, der har været beskæftiget i butikkerne.

I de to Nordhøj-butikker sælges der unika produkter fremstillet af udviklingshæmmede fra Organisationen Nordhøj i Kolding. Det drejer sig for eksempel om perlekæder, lys og lysestager, og figurer i glas. Derudover sælger butikkerne brugskunst fra eksterne leverandører.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce