Annonce
Sønderjylland

Udviklingsråd Sønderjylland holdt årsmøde med fokus på grøn omstilling

Vinderne af BHJ Fondens initiativpris blev Bitzer Electronics A/S og Nomotec fra Sønderborg, Retap ApS fra Agerskov og 8. Klasse fra Gram Skole, der alle har gjort sig særligt bemærkede inden for grøn omstilling. Foto: Jane Rahbek Olsen

Sønderjylland: Gæsterne på årets møde i Udviklingsråd Sønderjylland (URS) blev budt velkommen af Tønder kommunes borgmester Henrik Frandsen på Campus Tønder. Dernæst kom formand og næstformand i UdviklingsRåd Sønderjylland – direktør for Naturmælk Leif Friis Jørgensen og borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, på banen. De præsenterede Vision 2030 - altså det URS vil arbejde for inden arbejdskraft, grøn omstilling, infrastrukturudvikling og det sønderjyske Business Region samarbejde.

Efterfølgende blev BHJ Fondens Initiativpris 2019 uddelt til anerkendelse for ekstraordinære initiativer indenfor bæredygtig omstilling. Formand for BHJ Fonden Peder Damgaard kunne overrække priserne og en præmie på i alt 75.000 kroner til de fire prismodtagere, der blev: Bitzer Electronics A/S og Nomotec fra Sønderborg, Retap ApS fra Agerskov og 8. Klasse fra Gram Skole.

Dagens hovedoplæg var fra stifter af den bæredygtige tænketank Sustainary, Human Shojaee, der gav et inspirerende og humoristisk indblik i, hvorfor den bæredygtige omstilling er dagsordensættende. Og ikke mindst, at den skal ske gennem investering i medarbejdere, involvering, og engagement.

Afslutningsvis var der paneldebat med fokus på, hvordan man som virksomhed og kommune kan arbejde med den bæredygtige omstilling og hvilke rammebetingelser der skal til. Panelet bestod af Oluf Lauridsen, udviklingschef hos Valmont SM, Anna Marie Damgaard Kristensen, administrerende direktør i Bitzer Electronics A/S, Human Shojaee, stifter af Sustainary, Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa Kommune og Leif Friis Jørgensen, direktør for Naturmælk./aki

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce