Annonce
Billund

Udvisningsdom droppet: Syrisk familie er genforenet i Grindsted

Lona Holm Hansen er chokeret over at opleve den danske udlændingslov på nærmeste hold og har hjulpet familien med skriverier til både kommune, udlændigestyrelse og medier. Efter at JydskeVestkysten skrev om sagen første gang, kom der skred i sagerne, og familien fik kontakt med en god advokat. Arkivfoto: Lise Nørgaard
Voldsdom sendte en i øvrigt velfungerende flygtningefamilie på slingrekurs gennem systemet. Forældrene var ved at blive udvist, men er nu genforenet med deres børn i Grindsted.

Grindsted: De seneste måneder har der været megen usikkerhed og utryghed i en syrisk flygtningsfamilies liv i Grindsted.

Forældrene stod efter en voldsdom til udvisning, men den dom er omstødt efter fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, og begge har nu fået deres fulde arbejds- og opholdstilladelse tilbage og er genforenet med deres børn i Grindsted.

- De er så lykkelige, overlykkelige, siger Lona Holm Hansen fra den gruppe af Grindstedborgere, som har støttet op om familien.

Annonce
Forleden stod der to ældre kvinder og pegede fingre ad mig i Rema 1000, men jeg gik bare hen og ønske dem en god dag. Jeg kan sagtens tage det, men den slags skal vi ikke udsætte familien for.

Lona Holm Hansen

Forløbet kort

Forældrene blev i januar ved landsretten idømt tre måneders fængsel hver og udvisning af Danmark i seks år. Også deres 18-årige søn fik dom, dog betinget, så han slap for fængsel. Også han var dog udvist af Danmark.

Derudover består familien af yderligere to børn, en pige på 13 og en ung mand på 19 år, der begge har opholdstilladelse i Danmark. Mens forældrene har været indkaldt for at afsone deres domme, har de to børn klaret sig alene og med hjælp fra familiens gamle bedstemor samt danske venner.

Indtil i sommer var der tale om en godt integreret og velfungerende familie, som har været i landet i fire år. Forældrene passede deres arbejde på fabrik og hotel, og børnene passede deres skolegang og uddannelse. Så faldt dommen, efter at forældrene var involveret i et ifølge Lona Holm Hansen uskyldigt håndgemæng i Grindsted.

Udsigt til Sjælsmark i seks år

Efter dommen på tre måneders fængsel stod både mor, far og den 18-årige søn til udvisning i seks år.

Da de er statsløse palæstinensere, der har været bosat i Syrien, kan de reelt ikke udvises. Derfor havde de udsigt til at skulle opholde sig seks år på statslig forsørgelse på udrejsecenter Sjælsmark, mens deres 13-årige datter sammen med sin 19-årige bror og bedstemoren måtte lære sig, som de bedst kunne hjemme i Grindsted. Herefter ville forældrene kunne søge ophold i Grindsted igen.

Efter at JydskeVestkysten skrev om sagen første gang, fik Lona Holm Hansen og familien kontakt med en advokat, som kunne hjælpe - og nu er familien genforenet i Grindsted.

- Nu skal de så til at starte forfra med at finde job og det hele. Det var en velfungerende familie før, så man må spørge sig selv, hvad det skulle til for? Vi håber, at de kan komme tilbage til de jobs, de havde før. Det er vi ved at finde ud af nu, siger Lona Holm Hansen.

Måtte sælge møbler og ting

Med hjælp fra Billund Kommune har børnene kunnet blive i familiens lejlighed, så forældrene og den ene søn havde noget at vende hjem til. Forældrene har dog ingen indtægt haft og har på det seneste måttet sælge ud af deres møbler og ting for overhovedet at have noget at leve af.

- Men det er jo bare materielle ting. Det vigtigste er, at de nu er sammen igen, siger Lona Holm Hansen.

JydskeVestkysten ville gerne have haft et interview med familien, men det har de ikke ønsket. Oplevelserne de seneste måneder har slidt på alle, og de er også nervøse for eventuelle negative reaktioner på, at de har fået opholdstilladelserne tilbage.

Lona Holm Hansen har selv oplevet ubehageligheder.

- Forleden stod der to ældre kvinder og pegede fingre ad mig i Rema 1000, men jeg gik bare hen og ønske dem en god dag. Jeg kan sagtens tage det, men den slags skal vi ikke udsætte familien for, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce