Annonce
Sport

Uefa behandler bulgarsk stadionracisme 28. oktober

Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Skandalekampen mellem Bulgarien og England skal under lup i Uefas dicsciplinærkomité.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) vil 28. oktober fælde dom i sagen om EM-kvalifikationskampen mellem Bulgarien og England, der blev skæmmet af skandaløse scener på tribunerne i Sofia.

Det oplyser en Uefa-talsmand til nyhedsbureauet AFP.

Mandagens kamp blev to gange afbrudt på grund af racistiske tilråb rettet mod de engelske spillere.

I forvejen var flere afsnit på stadion lukket for tilskuere, fordi der tidligere har været problemer i forbindelse med Bulgariens hjemmekampe.

Skandalekampen har i de seneste dage skabt efterdønninger. Præsidenten for Bulgariens Fodboldforbund, Borislav Mihailov, er trådt tilbage på direkte opfordring fra landets præsident.

Seks tilskuere er blevet anholdt på baggrund af overvågningsbilleder fra stadion, hvor der ifølge anklagen både blev heilet og udsendt abelyde.

Torsdag blev en 18-årig sigtet for at bruge obskøne håndbevægelser, sende nazihilsner og to gange vende ryggen til spillerne og trække bukserne ned.

Hvis han senere bliver dømt skyldig, risikerer han fængsel i op til fem år.

At de fem øvrige anholdte blev fire idømt bøder på 1000 bulgarske lev (cirka 3800 kroner) og forment adgang til sportsbegivenheder i to år.

28. oktober er det så op til Uefas disciplinærkomité at vurdere, om kampen skal have konsekvenser for de bulgarske arrangører.

En af komitéens to næstformænd er danske Jim Stjerne Hansen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
SønderjyskE

Følg kampen direkte: SønderjyskE scorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce