Annonce
Sport

Uefa udvider EM-trupperne med tre spillere

Christian Eriksen får selskab af ikke bare 22, men 25 holdkammerater i sommerens danske EM-trup. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er besluttet, at holdene til EM i fodbold må udtage tre spillere mere end de 23, der normalt må komme med.

Der er godt nyt til spillere i periferien af det danske fodboldlandshold.

Ved sommerens EM-slutrunde får landstræner Kasper Hjulmand nemlig lov til at udtage 26 spillere, hvilket er tre mere end normalt.

Det bekræfter Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) i en pressemeddelelse, efter at en mulig trupudvidelse har været debatteret i flere måneder.

Det er forbundets magtfulde eksekutivkomité, som DBU-formand Jesper Møller er med i, som har vedtaget regelændringen.

Opjusteringen fra 23 til 26 EM-spillere er et af flere coronatiltag i forbindelse med sommerens slutrunde, der blandt andet afvikles i Danmark.

Med tiltaget vil Uefa reducere risikoen for, at trupper decimeres kraftigt i tilfælde af coronasmitte på et hold.

For selv om en, fire eller syv spillere skulle blive ramt af virusset eller skal i isolation på samme tid, vil landstræneren for det pågældende hold stadig have mulighed for at gennemføre ordentlige træninger og have flere taktiske kort på hånden.

Landstræner Kasper Hjulmand havde ved den seneste landsholdssamling i marts også udtaget flere end 23 spillere for netop at være sikker på, at hans mandskab ikke blev handikappet med kort varsel.

Derfor kalder landstræneren trupudvidelsen for naturlig, og han glæder sig over at kunne have plads til spillere, der giver ham andre taktiske muligheder.

- Med flere spillere i truppen har vi flere muligheder med holdet, samtidigt med at vi skal sikre at alle bidrager bedst muligt, siger landstræneren ifølge DBU's Twitter-profil.

Selve udvidelsen af EM-truppen gælder dog kun på træningsbanen. Til kampene må der stadig kun være 23 spillere på holdkortet - 11 spillere i startopstillingen og 12 på udskiftningsbænken. Blandt de 23 spillere til hver kamp skal der være tre målmænd.

I en skades- og coronafri trup skal tre spillere derfor sorteres fra til den enkelte kamp, men trioen kan potentielt være med igen i den næste kamp.

For at gennemføre en kamp kræver det, at et hold har 13 kampklare spillere, heriblandt en målmand. Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil Uefa forsøge at flytte kampen med op til 48 timer. Er det ikke muligt, bliver holdet med den decimerede trup taberdømt 0-3.

De nye tiltag gælder kun ved sommerens EM-slutrunde.

EM-trupperne skal sendes ind til Uefa senest 1. juni. Bliver en spiller alvorligt skadet inden sit holds første kamp ved slutrunden, er det tilladt at bytte spilleren ud.

De nye EM-regulativer giver også mulighed for at udskifte en skadet målmand på et hvilket som helst tidspunkt af turneringen, selv om holdet stadig måtte have en eller to kampklare målmænd.

En spiller, der først er skiftet helt ud af en EM-trup, kan ikke blive skiftet ind igen.

/ritzau/

Annonce
Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EM

Nervøse trækninger i England inden braget på Wembley: Klinsmann sagde det forbudte ord

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Annonce