Annonce
Udland

Uengagerede slovakker kan give radikale nationalister EU-sæde

Vladimir Simicek/Ritzau Scanpix
Slovakiet havde ved europaparlamentsvalget i 2014 den laveste stemmeprocent i EU. Lørdag går de igen til valg.

De slovakiske vælgere stemmer - ligesom vælgerne i Letland, Malta og Tjekkiet - lørdag ved det igangværende europaparlamentsvalg.

I virkeligheden er det dog nok de færreste stemmeberettigede slovakker, der rent faktisk får taget turen til stemmeboksen.

Kun 13 procent kom afsted ved europaparlamentsvalget i 2014, og det var den laveste stemmeprocent på tværs af hele EU.

Ved lørdagens valg ventes det socialdemokratiske regeringsparti, Smer-SD, at vinde størstedelen af stemmerne i det centraleuropæiske land.

Meningsmålinger viser også, at det stærkt nationalistiske højrefløjsparti Folkets Parti - Vores Slovakiet står til at kunne juble. Partiet, der har 14 sæder i det hjemlige parlament, står til at få en plads i EU-Parlamentet.

Det vil i så fald være første gang for partiet.

Partiets medlemmer benytter ifølge nyhedsbureauet AP ofte typisk nazistiske hilsener. De opfatter Nato som en terrorgruppe og ønsker at forlade EU.

Holland og Storbritannien holdt europaparlamentsvalg torsdag, mens vælgerne i Irland var i stemmeboksen fredag.

Tjekkerne indledte også valget fredag, men fortsætter lørdag. Derudover er Malta og Letland også til valg lørdag.

I Letland skal de i alt 1,6 millioner stemmeberettigede letter vælge otte medlemmer til EU-Parlamentet. I Malta, hvor 16-årige også har stemmeret, skal i alt 370.000 afgive deres stemme og vælge seks medlemmer.

Valgdeltagelsen er traditionelt en af EU's højeste i Malta. I 2014 var den således tæt på 75 procent. I Danmark lød den på 56 procent, mens snittet i hele EU lød på lidt under 43 procent.

Alle øvrige EU-lande - heriblandt Danmark - går til valg søndag.

De officielle resultater fra alle lande bliver først offentliggjort søndag aften. Medier i EU-landene kan dog godt lave deres egne exit polls.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce