Annonce
forside

Uerstattelige kulturværdier gået tabt

Tønderegnen er spækket med uerstattelige historiske og kulturelle værdier, der bl.a. skyldes skiftende nationale og historiske forhold. I de senere år har kommunen nedrevet flere bevaringsværdige bygninger.

I Højer er det gået ud over bl.a. banebygningen, Østerende 12, det historiske arrangement med Toldhus og bunker ved Højer Sluse og den uerstattelige murede passage af Sejersbækkens løb gennem Sct Hans diget fra omkring 1560.

En bevaringsværdig ejendom, Skytvej 6, blev nedrevet, og først derefter efterspurgtes indsigelser. Det enestående miljø i selve den gamle Højer bykerne har man også ødelagt, idet man har ruineret ejendomme og endda nedrevet en af dem.

I den fredede marsk har man på opfordring fra Digelaget og uforståeligt med accept fra Danmarks Naturfredningsforening rørlagt en kanal, hvor kanalen dog var et prydstykke og internationalt anerkendt ved afvandingen siden 1929. Der kan nævnes flere steder i Højer by, hvor historiske bygninger er nedrevet. (Bl.a. Det Gamle Apotek).

I forbindelse med Tøndermarsk Initiativet går man så vidt, at man vil omdanne historiske bygninger til andet formål. Heriblandt pumpestationen ved Lægan, Højer Mølle og Vidåslusen. Ved Toftlund fjernede man en fredet bro. Tilsyneladende vil man nu opføre en landingsbane på Rømø med fare for, at betegnelsen "Verdens Naturarv" inddrages. Derimod negligerer man fuldstændig den fredede Højer Sluse, hvor denne dog kunne blive enormt værdifuld i turistmæssigt henseende. Den er allerede kendt, både nationalt og internationalt, men slusen bliver mere og mere forkommen.

Har vi slet ingen kulturpersonligheder, kulturinstitutioner eller medier her i området, som kan vejlede kommunen og/eller kommunalbestyrelsesmedlemmerne?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce